KøbenhavnsKirkesag_1906-08

6 Men vi vilde nu ikke holde Rejsegilde efter den sædvanlige Vis, hvor man flyder i 01, Brændevin og Punch, og derfor valgte vi en Søndag, hvor mange af Kirkens Venner kunde være med, for at det hele kunde blive helliget ved Guds Ord og Bøn. Kl. 2 var hele Kirkerummet fyldt, dels af Haandværkerne, dels af Komitéens Medlemmer og andre Venner. Først sang vi meget passende Adventssalmen: „Gør Døren høj, gør Porten vid,“ og efter Bøn talte jeg saa over Ordet 1 Pet. 2, 4. „Kommer til ham, den levende Sten, der vel blev for­ skudt at Menneskene, men var udvalgt og dyrebar for Gud.“ For første Gang lød indenfor Eliaskirkens Mure Guds evige Ord med Indbydelse til Synderhjerter. Kom til ham, og lad dig mure ind som en levende Sten i Guds hellige Tempelmur, — dér, hvor der i Daaben blev gjort Plads til dig. Husk paa Noahs Folk, der vel var med at tømre Arken, men ikke selv kom ind i den! En ubrugt Sten, der ligger henslængt og ender med at blive hugget til Skærver, — hvilken Modsætning til en levende Sten, et frelst Guds Barn i Herrens Tempel! — Komi­ téen kunde kun glæde sig over det støtte, solide Arbejde, her var gjort, og over den gode Tone, der gennemgaaende havde hersket under Kirkens Opførelse. Paa Forhaand maatte de vide, at der paa Kirkens Indvielsesdag ikke vilde blive holdt Tale for dem og bragt dem en lang Tak, — Herren alene skulde have Pris og Ære! — men her ved Rejsegildet var det Tid og Sted til at bringe Arbejderne Komitéens Tak, hvilken de blev bedt om at modtage i Form af et kontant Beløb til hver. Visselig vilde denne Kirke med sine to korsmærkede Taarne hlive en Pryd for Vesterbro, sindrigt udtænkt af Arkitekten og godt udført af en Stab af paalidelige Hjælpere. Og bag dem stod mange, som bad om, ikke blot at vi maatte faa INaade og Lykke til at rejse Kirkens Mure, men ogsaa, at de maatte blive rejst „under Guds gode Haand“, saa han vilde skyde en Haand under, naar en Ulykke var ved at ske, her, hvor Arbejderne ofte maatte gaa, som der staar i Ps. 119, „med Livet i Hæn­ derne.“ Herren velsigne og fuldføre Værket. Vi sang: „O, du min Immanuel,“ og saa. talte Murermester Wi l d t . Det havde glædet ham at høre, at der paa Indvielses­ dagen ikke skulde siges Tak til Mennesker. Ingen af Arbejderne vilde mene, der tilkom dem Ros eller Tak, — de havde kun gjoi t