KøbenhavnsKirkesag_1906-08

110 Z e u t h e n sam t en Del Medlemmer af det kirkelige Ud­ valg og et stort Antal københavnske Præster. Det m aa endnu tilføjes, at Mændene var usædvanlig talrigt rep ræ senterede ved dette Møde. Kirkefondets Formand, Biskop Rø r d a m, bød Forsamlinger! Velkommen. De forløbne ti Aar havde været særdeles frugt­ bare for Kirkesagen, der var i dette Tidsrum bleven re jst 19 Kirker og udskilt et lignende Antal Sogne. I Aften er det sæ r­ lig Kirkefondets sociale Betydning, der skal drøftes; thi selv om der endnu fandtes megen social Nød i de kristne Lande, er Kristendommen dog den eneste Aandsmagt, der sidder inde med Kræfter til at afhjælpe den sociale Nød. D irigenterhvervet overtoges derefter af Højesterétsad- vokat. H a l k j e r . Aftenens Emne v a r: „ H v a d b e t y d e r K i r k e s a g e n s F u l d f ø r e l s e f o r H o v e d s t a d e n s s o c i a l e L i v ? “ og indlededes af Sognepræsterne N o r d e n t o f t og Lic. U s- s i n g . Disse Indledningsforedrag vil blive trykt snarest. I D iskussionen deltog bl. a. Pasto r O s t e n f e l d , der til de af Indlederne nævnte Punkter, hvor Kirkesagens so­ ciale Betydning tydelig var at se, føjede endnu et: „F ri­ villigt Drengeforbund“ . Dette, der er udgaaet fra Menig­ heden, h a r sin store sociale Betydning i flere Henseender, bl. a. ved at arbejde paa at udfylde Kløften mellem dem paa Livets Lys- og dem paa Livets Skyggeside. — Taleren omtalte sluttelig de elendige Boligeforhold, der findes i København, h e r 's ta a r endnu meget tilbage for Menigheden at virke med t'il at faa forbedret. Lehnsgreve H o l s t e i n - H o l s t e i n b o r g m indede om, at man over Kirkesagens sociale Betydning ikke maatte glemme dens aandelige. Denne var den vigtigste, og netop derfor havde Kirkesagen sin store Betydning for a l l e Sam funds­ k lasser; thi den aandelige Nød er lige saa stor blandt rige som blandt fattige. Sekretær F e r n a n d o L i n d e r b e r g udtalte, at hvis Kir­ kesagens Fuldførelse skulde faa den store Betydning, maatte Menigheden langt mere faa Øjet op for de Samfundsbrøst, der ikke kan afhjælpes af den enkelte. Taleren nævnte bl. a. den lave Løn, der gives arbejdende Kvinder, den altfor lange