KøbenhavnsKirkesag_1906-08

1 0 1 man kendte, til at søge Embedet, i det Øjemed at indstille disse. Ikke des m indre blev Pastor Hallager under 7. August kaldet til Embedet. Det viste sig da, at der var b e g a a e t b e k l a g e l i g e F e j l . Fredens Sogns Menighedsraad havde i k k e i rette Tid indsendt Begæring om at faa Ansøgnin­ gerne tilsendt. Forretningsudvalget, der var spredt i Som­ merferien, maa selvfølgelig ogsaa beklage den Fejl fra sin Side, at det ikke tilstrækkelig h a r faaet paam indet Menig­ hedsraadet om at passe den fastsatte Frist. Videre har Bi­ skoppen under Sommervisitatsernes Tryk fra sit Kontor eks­ pederet Sagen ren t forretningsmæssigt og derfor i Lighed med andre Ekspeditioner kun tilføjet den Erklæring, at der ikke fra Menighedsraadet var indkommet noget Andragende til Bispekontoret. Det er selvfølgeligt, at M inisteriet under disse Forhold formelt var i sin fulde Ret til at træffe Afgørelsen paa egen Haand. Efter F ristens Udløb fik Menighedsraadet vistnok en Ansøgning i Stand og fik den ogsaa varm t anbefalet af Biskoppen. Men denne Ansøgning naaede efter Ministerens Erklæring ikke denne, før hans Indstilling var afsendt til Kabinettet. Faa Dage efter underskrev Kongen Pastor Hal­ lagers Udnævnelse. 2. Efter Udnævnelsen forelaa for os det Spørgsmaal, om vi dermed burde slaa os til Ro, men v æ g t i g e G r u n d e t i l s k y n d e d e o s t i l a t g ø r e e t F o r s ø g p a a a t f a a d e t s k e t e æ n d r e t — saaledes som det jo oftere er sket andet Steds i Folkekirken. Thi vel var der begaaet sto re I ormfejl, men der var et Indholdshensyn, der syntes os. langt at opveje disse, nemlig den Menigheds Tarv, som vi var sat til at værge, en Menighed, der allerede i flere Aar havde ud rettet en betydelig Gerning til Velsignelse og trods sin Fattigdom bragt saa store Ofre for Guds Rige, at den var blevet et Forbillede for mange. Og denne Me­ nighed erklærede uden Vaklen overfor Kirkefondet, at den hverken kunde eller vilde slutte sig til den udnævnte Præst. Bevarelsen af denne Menighed i Kirkens Orden og dens sunde Udvikling i det tidligere Spor forekom os at være det ene store H o v e d h e n s y n .Og at det, maatte være