KøbenhavnsKirkesag_1906-08

2

kets Strid om Religionsundervisningens Stilling i Skolen. Men paa den anden Side er det g a a e t f r em, idet det for­ løbne Aarhundrede viser os stærke religiøse Bevægelser, kristelige Vækkelser, som endnu fortsættes, og som har haft en betydningsfuld Indflydelse paa Folkets Liv. Det store Spørgsmaal er nu, hvilken af disse to modsatte Bevægelser, der vil vise sig at være den stærkeste. Med andre Ord, dette, om Kirken kan erobre København, hænger sammen med det andet og større Spørgsmaal: Vil Kristi Evangelium endnu engang kunne erobre Kulturlivet paa en mere aande­ lig Maade og derfor 'paa en dybere og grundigere Maade, end det skete i Middelalderen og i det 16.—18. Aarhundrede? Dette Spørgsmaal kan naturligvis ikke besvares absolut, med Ja eller Nej, eftersom ingen af os ved, hvor længe Herren vil lade Verdensløbet gaa i den gamle Skure. Men da han selv har sagt: „Gaar hen og kristner alle Folke­ slag^ _ gaa er det vor Pligt at efterkomme denne hans Befaling saa alvorligt og grundigt som muligt og at arbejde med Haab om, at det kan lykkes, lige til han selv paa en eller anden Maade vender Udviklingen. Og det er derfor baade vor Pligt og vor Ret at haabe paa, at Kirken nok kan erobre København, eller med andre Ord, at Jesu Evan­ gelium endnu engang kan blive Kulturlivets Bærer i det danske Folk paa en bedre og skønnere Maade end tidligere. 4. H v i l k e er F o r u d s æ t n i n g e r n e for, a t K i r k e n k a n e r o b r e K ø b e n h a v n ? Dette er det sidste Punkt, jeg skal tale om, og her vil jeg pege paa fire Ting. Det første er V æ k k e l s e . Uden en stor Vækkelse kan Kirken ikke sejre her. Med „stor“ mener jeg ikke just „pludselig“; en stor Væk­ kelse kan godt komme mere langsomt, gennem mange smaa, naar den bare kommer. Man trøster sig ofte i vore Dage ved „den stille Magt“, og jeg for min Del har slet ingen Lyst til at se ned paa den stille Magt; jeg forstaai godt dens Betydning i det kristelige Aandsliv* Men man maa gøre sig klart, hvad den stille Magt kan, og hvad den ikke kan. Den stille Magt (hvis det da virkelig er Ma g t og ikke bare Stilhed, d. v. s. Død) kan b e v a r e , hvad der er af Liv, og frede om de gode Spirer; og den kan derved f o r b e r e d e ! det, der skal komme. Men den kan ikke e r o b r e ; dertil