KøbenhavnsKirkesag_1903-05

Københavns Kirkesag

Nr. 5.

Den 21. September.

1903.

T i l K i r k e n s V e n n e r i K ø b e n h a v n .

De kirkelige Forhold i K ø b en h a vn var i Løbet af Tredserne, H alvfjerdserne og F irserne bleven ganske utaalelige, fordi man ikke havde sørget for ved Udvidelse af K irkens Rammer at holde Sk ridt med Folkets Vækst. Navnlig var Forholdene ulykkelige i Forstæderne, hvor f. Eks. Vesterbro med kun én K irke havde over 60,000 Indbyggere, og paa Nørrebro, hvor Johannes Kirke havde endog over 80,000 Mennesker, medens Byen stadig voksede med mellem 5 og 10,000 Mennesker aarlig. Under saadanne Om stændigheder kan man ikke undres over, at K irkens Gerning m aatte m islykkes, og at den navnlig stod af­ mægtig overfor den fritænkerske og modkristelige Bevægelse, og den Agitation, der, saa vel i de højere Sam fundslag som i A rbejdernes talrige Skarer, med stor Dygtighed søgte at vende Sindene bort fra Kirken. Københavns K irkesag kaldes den Virksomhed, som fra Slutningen af F irserne har arbejdet paa at hjælpe Kirken ud af denne elendige Stilling. Til dette Maal h ar man søgt:

1. a t fa a de u rim elig store S ogn e delte, 2. a t fa a a n sa t de fo rn ø d n e P ræ ster, 2. a t fa a o p fø r t de K irk e r, som beh ø ves;

og i nogen Maade er dette lykkedes. Det Maal, man har sat sig, er m indst 1 Kirke og 2 P ræ ster for hver 10,000 Indbyggere. H eri mangler der jo endnu en Del; dog er i de forløbne 13 Aar P ræ sternes Antal om trent fordoblet, og K irkernes Antal meget mere end fordoblet. I 1889 havde København og F rederiksberg, naar de senere indlemmede