KøbenhavnsKirkesag_1903-05

70

til at o p le \e, at Folket i Tusindtal kommer for i ydmyg Synds­ erkendelse at søge til K ristus med Spørgsm aalet om F relse og F red. N ciar sk a l v i opleve en sa a d a n N a a d e tid i K ø b en h a vn ? Som altid i Guds Rige m aa Væksten begynde indefra. Skal vi opleve en P insetid, maa dette begynde iblandt de troende. Ak, der er langt frem, inden vi kommer saa vidt, at de tro ­ endes H jerte r her faar Frimodighed blot til at bede H erren om en saadan Naadetid for København. T roen er for svag dertil, og mange tæ nker sikkert, naar de hører derom, a t det er for meget, det er for sto rt at vente. Vor himmelske Herre, som har givet os de mange nye K irker i disse Aar, langt udover, hvad de fleste turde vente, h ar dog v ist os, at han h ar Behag i at gøre store Ting for os. O, m aatte dog de troende fatte større Tillid til den Pierre Jesu s K ristus og hans M iskundhed, saa at de vilde være med til at hede og raahe og ikke lade af, før Gud den almægtige ogsaa lader vor H ovedstad opleve rige Velsignelsestider. —Der er troende Menne­ sker i alle Egne af Danmark, som stadig heder den Bøn: H erre, velsign København med en stor kristelig Vækkelse. Gid de troende i København ret m aatte blive fyldte af Guds Aand til den samme Bøn. F ra 11. 18. Dcbr. f. A. holdtes en stor Konference i Madras, hvor M issionærer fra de mest. forskellige Selskaber, som arbejder i Indien, mødtes. I „The M issionary Review of the w o rld “ for April findes der herom en in teressan t A rtikel. Denne Konfe­ rence, som v ar en Gentagelse af lignende Møder, der med 10 A ars Mellemrum h ar væ ret holdt et P ar Gange tidligere, om tales som sæ rlig kendemæ rket ved følgende 3 Egenskaber, først, at den v ar saa vidt om fattende; sæ rlig fremhæves, at ogsaa den engelske Pløjkirkes M issionærer v ar med, og at Biskoppen af Madras deltog som Delegeret; dernæ st, at den forløb saa h a r­ monisk, og endelig, at Konferencen var præget af frimodigt Frem- tidshaab. Vi om taler denne Konference, fordi den paa en mæ rkelig Maade kom til at tale om D istrikter paa 5000 Mennesker, ganske D i s t r i k t e r å 5 0 0 0 .