KøbenhavnsKirkesag_1903-05

67

■nye K irker: N a za re tk irk e n . P a a dette Qmraade stod Menig­ heden dér som en herlig Foregangsmand, og alle vi andre saa med R espek t og Beundring hen til, hvad Vennerne derude Aar igennem præ sterede: at lønne P ræ sten og at udrede Driftsom­ kostningerne helt. Men Nøden læ rte os andre Kvinder at spinde! Eller skøn­ nere sag t: H erren gav os i sin Tid Frimodighed til at tage fat paa det samme. I Tiden omkring N ytaaret 1902 blev Tanken taget op rundt omkring ved de sm aa Kirker. Vi fik at se, at skulde vor Moder, Kirkefondet, fries fra Underskud, saa maatte vi, hendes Børn, der nu havde traad t vore Børnesko, selv begynde at tjene til det daglige Behov. Sagen blev lagt for i vore Menighedsraad og fandt Billigelse -der, og K irkefondet kom os i Møde ved i sine ændrede S tatuter at aabne os, der p ræ sterer helt eller halvt Selvunderhold, A d­ gang til at sæ tte henholdsvis to eller et Medlem ind i Besty­ relsen, hvorved altsaa vi, der stod i det praktiske Arbejde, og ofte m est mærkede, hvor Skoen trykkede, fordi v i havde den paa, kunde faa Lejlighed til at gøre vore Anskuelser gældende angaaende K irkesagens Ledelse. Og je g for min P a rt vil aldrig glemme den Modtagelse, Sagen fik, da vi forelagde den for vore Menighedssamfund. Skønt jeg maa tilstaa, at jeg ikke troede, der kunde ydes mere ad den Vej, — tænk paa de idelige Ofre i K irkebøsserne! — greb Medlemmerne dog med Begejstring T anken — et stort Bevis paa, at dette netop var H erren s Vej og T anke — og ivæ rksatte en fr iv illig S elvb esk a tn in g , ved hvilken der tegnedes store Beløb (ca. 2000 Kr. aarligt i faste Bidrag for S t. M arice K irk e sa ls vestre D istrikt, og ca. 1000 Kr. for østre D istrikt). Og jeg tvivler ikke paa, at de fra *andre Samfund har lige saa glædelige E rfaringer at meddele. N aar jeg nu ser tilbage paa alt det, her er sket, og læser, hvorledes P asto r Witln og jeg først i 1902 i en Notits paa Bagsiden af vore Søndagsblade meddelte vore Menigheder, at vi havde taget Selvunderholdet op, men tilføjede, at vi ganske vist ikke turde haabe allerede i 1902 at naa at kunne præ stere dette fuldt ud, — og naar jeg nu ser, at vi i 1902 naaede at klare os fuldstændigt uden en Øres T ilskud fra Kirkefondets Kasse for begge D istrikternes Ved-