KøbenhavnsKirkesag_1903-05

6 6

Vedkommende m ig om sin store Sympathi for K irkesagen og bad mig ikke forsm aa disse 10 — ti! — K roner som et Bevis herpaa. Og jeg, — ja, da jeg slukøret gik ned ad T rappen med min Tikrone, var jeg ganske klar over, at det ikke var ad den Vej, vi skulde have de 17,000 Kr.! Men hvad d a? Pengene skulde jo skaffes! For det var ikke blot dette øjeblikkelige U nderskud — det kunde jo, om g alt skulde være, dækkes af den følgende St. Bededagskollekt; men netop fordi det var et regulæ rt D riftsunderskud (ikke et én G ang for alle lavet Byggeunderskud) hang F aren for Gentagelsen jo lige over Hovedet for næ ste og næste A ars Vedkommende. Vi gaar nu over fra Krisen til Epoken i K irkesagens H istorie. I samme Nr. (19), i hvilket Krisen aab enb art v ar paa sit højeste, dukker et nyt, sto rt Fænomen op, som i den følgende Tid øjensynlig træder i Forgrunden. Det er „officiel Indberet­ ning til K irkem inisteriet“ , foranlediget ved de i Rigsdagen nys forelagte kirkelige Love om M enighedsraad m. m. Medens i de følgende Num re Talen om de 17,000 Kr.s Underskud forstummer, træ d er hele K irkelovgivningssagen saa meget des stæ rkere frem. H vad var der da bleven af Sagen om D riftsunderskudet? A tter her aaben barede det sig herligt, at H erren v é d R a a d . Det gik ikke i Orden til vor Tid (December-Termin 1901 eller N y taar 1902), ej heller ad vor Vej (Enkeltmands Gave); men i H errens Time og ad lians Vej førtes Sagen til en underfuld, herlig, guddommelig Løsning, som faar vore H jerter, idet vi beskuer det, til at juble af T ak og P ris. Thi dette, som H erren dannede for os, v ar ikke blot en øjeblikkelig H jæ lp; men intet m indre end en livskraftig Spire til Afværgning af al frem tidig Nød af denne A rt, — en Maade, hvorved ikke blot en enkelt R igm ands, men m ange, mange troende Menneskers Bøn og Offervillighed blev fanget ind for Kirkefondet. H e rre n s K on getan ke i denn e S a g hed Selvunderhold. Ikke, at Tanken var ny, — tvæ rtimod, T anken om „self supporting“ havde tidligt og ofte væ ret fremme i K irkesagen; men det nye var, at denne Tanke nu i H errens Time og ved hans Naade blev til Virkelighed. Hidtil var dette kun blevet præ steret ved en eneste af de