KøbenhavnsKirkesag_1903-05

64

S e l v u u d e r l i o l d . E n K r is e og en E p o k e i K irk e sa g en s H isto rie . Af Pastor A. Fibiger.

Gennemblad er man det nys afsluttede II. Bind af B ladet „Københavns K irkesag“ , dette herlige lille Blad, der udgives som V idnesbyrd om det m est velsignede A rbejde indenfor Guds Rige i København i vor T id, og som sikkert en Gang vil blive et sk a tte t K ildeskrift til den danske K irkes H istorie i Hovedstaden og et Værk, som højlig vil glæde alle H errens H ellige, der har A andens Sans til at spore Guds almægtige Haand i lians R iges Arbejde, — gennemblader man altsaa dette, vil man finde en sto r S ag, som aabenbart h ar sa t dybe Mærker i Bønnens Liv hos dem, der stod som ledende Mænd i K irkesagens Arbejde, og som fra H erren s Side h ar væ ret en alvorlig P røvesten for Menighedernes Tro og Udholdenhed. Med B ladet Nr. 16 for 15. Oktbr. 1901 begynder det med en A rtikel, der h ar til O verskrift: „17,000 Kr. e k s tra “. Det var en Opfordring til at faa dækket det Underskud, som i S lu t­ ningen af 1901 truede K irkefondets Kasse og dermed hele K irke­ sagen. Der blev skrevet og ta lt meget Mand og Mand imellem om, hvordan et saa sto rt Underskud kunde fremkomme. Man talte højt om uforsvarlig Drift, utilgiveligt Letsind, manglende Forud­ seenhed o. s. v., og de „besværlige T rø stere“, som Hjob kalder sine V enner, disse: „sagde-vi-det-ikke-nok-Venner“ manglede heller ikke ved denne Lejlighed. Uden at gaa næ rmere ind paa alt dette, maa detvæ re nok her at sige, at det nu, da S tridens Bølger har lagt sig, maa staa fast, at den væ sen tlig e Grund til U nderskudet ikke var denne, at K irkefondet skulde have forhygget sig paa store, flotte K irker; thi de faa. af den Slags, vi havde faaet, v ar opførte af selvstændige Lokal-Komi- te er; men U n d ersk u d et korn som en gan ske sim p e l Følge a f de m an g e n y e K irk er. P ræ stern es og K irkebetjentenes Løn­ ninger, K irkernes Drift i det hele tag et var Hovedgrunden til Underballancen. Det er jo klart, at jo flere Børn, en Fam ilie faar, desto større bliver — netop inden Børnene endnu selv kan klare sig — trods al anvendt Sparsomm elighed, det daglige Budget. Og med den F art, A rbejdet ju st i de A ar havde — med