KøbenhavnsKirkesag_1903-05

4 2 7

lige og lovbefalede Menighedsraad, hvad der varsler godt for Fremtiden. I JJethsemane Sogn ansattes Pastor Hansen (Sogne­ præst i Torslev .og Svenstrup); i Nathanaels Pastor Frantzen (Sognepræst i Lerup og Tranum), og i Sions Pastor Davre (Sogne­ præst i Vester og Øster Hassing). Den 19. April 1905 afgik Højesteretsassessor Mourier ved Døden. I ham mistede Kirkesagen en trofast Ven. Faa eller ingen har med en saadan Varme og Klarhed som han hævdet Betydningen af, at Menigheden slutter sig sammen i Tillid til Guds Forjættelser; mangen en Gang har hans djærve og lige­ fremme Ord sat Mod i Kirkesagens Venner, naar det saa ud, som om Vejen var ufremkommelig. Den 5. Aug. 1905 døde Kirkefondets Sekretær Pastor Jul. Friis Hansen paa Lukasstiftelsen, hvor han havde indlagt sig kort Tid i Forvejen for at underkaste sig en Operation. For hans Venner voldte den forestaaende Operation store Bekymrin­ ger, medens han selv var fuld af Fortrøstning. Han var rede til at gaa bort, men troede dog nærmest selv, at hans Arbejds­ dag endnu ikke var tilende. Det viste sig, at Bekymringerne kun var altfor begrundede, hans Legeme var for svagt til, at Funktionerne atter kunde komme i Gang, og han døde stille og fredeligt faa Dage efter Operationen. Hans Død vakte Delta­ gelse i vide Kredse, og der var kun en Mening om at Kirke­ sagen i ham havde mistet en stor Kraft. I de 9 Aar, i hvilke han arbejdede som Kirkefondets Sekretær, oplevede han trange Tider, da Vanskeligheder af alle Slags taarnede sig op for Løs­ ningen af den Opgave, som han elskede, men han fik Naade til at se en ny Bølge rejse sig, der syntes at love Kirkesagen Fremgang og Vækst, saa at der kunde blive grundet Haab om Arbejdets foreløbige Afslutning inden al for lang Tid. Idet vi ønske Fred med hans Minde, tør vi nære det Haab, at den Mand, som Kirkefondets Bestyrelse maatte vælge til hans Efter­ følger, maa vinde samme Tillid og Kærlighed i den danske Me­ nighed som han. Det har ikke været ganske let for Forretningsudvalget i de sidste Maaneder, uden Støtte af nogen Sekretær, at varetage det daglige Arbejde, som udkræves, og lægge Planer for Fremtiden. Dog tror vi at turde sige, at Sagen ikke er gaaet istaa, men er fortsat i samme Spor som hidtil. Vi har saaledes søgt at