KøbenhavnsKirkesag_1903-05

3 9 5

disse Mænd har atter en Stab af Indsamlere, der staar rede til nu med det første at gaa rundt i de enkelte Huse med Opraab og saavidt mulig personlig henvende sig til Sognets Beboere. V il de nødvendige Summer saa komme ind? De t vil afhænge af, om Kirke fo lke t i København har faaet Øjnene op for Kirkens N ø d herinde, og om de, der tror paa Kristendommens Betydning og M ag t, mener at kunne forsvare at lade den abnorme liis ta n d , hvori K irken befinder sig i vor B y , blive ved at bestaa. Det er ikke nok at glæde sig over, hvad der allerede er gjoit der er jo sket store T in g ved Guds Naade - og det er heller ikke ret at vente al Hjæ lp fra Menigheden i det øvrige La n d , hvor Kærligheden til Københavns Kirkesag ganske vist i Begyn­ delsen var nok saa levende. Øjeblikket skulde være kommet, da Folkekirkens Medlemmer i København selv skulde føle A n ­ svaret hvile paa sig og drives til hver især at være med til at gennemføre det store Væ rk. De t før omtalte Opraab lyder saaledes: T i l F o l k e k i r k e n s M e d le m m e r i o g v e d K ø b e n h a v n . „Retfærdighed ophøjer et F o lk ; men Synden er Folkenes Skændsel“ (Ordspr. 1 4 , 34). Derfor er det en Folkeu lykke , naar Kirkens K aa r er saa ringe, at den ikfce mægter at føre sand og levende Kristendom ud i Folkets L iv . Massesogne med indtil 70,000 Indb ., som vi har haft dem her i København, havde lammet Kirkens Arbejde, og Følgen va r bleven en voksende Ugudelighed og Fornægtelse af Kristentro og Kristenmoral. Foranlediget ved disse Misforhold kom Kirkesagen til Verden. Der er nu arbejdet i 16 A a r , og dette Arbejde har paany bevist Kristendommens K ra ft til at omskabe Mennesker og Samfund. Delingen af Sogne og Ansættelsen af flere Præster har gjor e muligt at bringe flere ind under Kristendommens Paavirkm ng, hvilket ikke har undladt at sætte sin F ru g t. Bortset fra den Forandring, der er sket i den enkeltes L iv lader dette s,g paavise ikke blot ved, at fattige Menigheder ved frivillige Gavei tilvejebringer de store Beløb, som aarlig behøves til deres K u reis D rift og Vedligeholdelse, men ogsaa ved de forholdsvis store Summer, der nu ¡udkommer til Lindring for syge og nødlidende