KøbenhavnsKirkesag_1903-05

3 6 3

Pastor Ludw igs bad den ved Kirkeindvielser anordnede Ind­ gangsbøn, hvorefter man sang „Paa Jerusalem det n y “ . Derpaa holdt Biskoppen Indvielsestalen (se foran). Stiftsprovsten samt Sognepræsterne R indom , Ifversen og Petersen oplæste saa i Rækkefølge forskellige S tykke r af den hellige S k rift: Salme 100, 2 —5 ; Jo h . 4 , 2 1— 2 4 ; K o l. 3, 1 6— 1 7 , hvorefter Biskoppen fore­ tog den højtidelige Indvielse af Stedet til hellig Brug. Derpaa blev de to Præster, M . Thomsen og Chr. Ludw igs, indsatte i Embedet henholdsvis som Sognepræst og residerende Kapellan ved K irken . Biskoppen oplæste deres Kaldsbreve og talte ganske kort over Joh . 3, 1 6 : Man har med Rette sagt, at vi i dette O rd har hele Kristendommen i en kort Sum , hele Evangeliet. Det er dette store Evangelium , I har faaet at for­ kynde, at Gud elskede Verden saaledes, at han vilde fielse den fra Synd og Død til evigt L i v , og derfor hengav han sin en- baarne Søn. O g „Ve rden “ , det er ikke de hellige E n g le , ej heller de frelste Mennesker, men det er den store syndefulde, verdslige Menneskeslægt, som vandrer saaledes, at man maa undres over, at Gud ikke forstøder den i sin Viede. Men denne Kærlighed er ikke en saadan, som Verden op­ digter sig, der skulde bestaa i, at han lader Mennesker gaa hen i deres Synde r; thi det var ikke Kærlighed, men Egenkærlighed. N e j, Faderens Kærlighed bestaar deri, at han sætter alt ind paa at føre sine vildfarne Børn tilbage til sig. Heller ikke forholder det sig saaledes, at Gud saa med Vrede til Verden, indtil Sønnen hengav sig for den. N e j, Grunden til, at Kristus hengav sig i Døden, var Guds Kærlighed, som Aposte­ len siger: „G u d beviser sin Kærlighed til os derved, at Kristus døde for os, medens vi endnu var Syndere.“ Det er dette, I har at forkynde Mennesker, at Gud elsker dem trods al deres S ynd , og derfor vil han frelse, frigøre dem fra den. Saa lad ogsaa eders Fæ rd blandt Mennesker være som en Stadfæstelse herpaa, .saa de maa kende, at I elsker dem og ser paa dem som paa Mennesker, der kan frelses. Gud give eder i sin Naade sin Velsignelse til, at dette maatte ske. Efte r Salmen „B ry d frem m it Hjertes Trang at lindre“ præ­ dikede Pastor Thomsen over den 23. Salme, hvis Begyndelses­ linie staar under Alterbilledet. Grundtonen i Salmen var et L iv s ­ mod og Haab, der med Frimodighed saa selv Døden i Møde.