KøbenhavnsKirkesag_1903-05

3 6 1

sker endnu; denne K irke , som i Dag skal indvies, er et LecF deraf. Siden 1892 er der her i Staden blevet oprettet tyve nye Sogne og rejst lige saa mange Sognekirker, og der er beskikket et tilsvarende An ta l Ordets Tjenere, som med Nidkærbed og Kærlighed har optaget den Gerning at bære Evangeliet ud iblandt de store Skarer. O g vi kan nu med godt Haab se fremad til, at hvad der endnu staar tilbage, skal naas, saa at den T id ikke skal være fjern, da Folkekirken skal være i Stand til ogsaa her i Staden at opfylde sin Skyldighed mod dens Medlemmer. Og alt dette, som er langt mere, end nogen for 15 A a r siden turde have ven te t, det er altsammen bragt til Veje ved frivillige G a ­ ver, for den allerstørste Del ved de mange smaa Gave r, fra Menigheden trindt i hele vort Fædreland, hvor man havde faaet Øje og H jerte opladt for den store aandelige Nød herinde. Mern dette vil i Virkeligheden sige, at det er Herren, som har ud­ rettet det, han, der leder Menneskers Hjerter som Vandbække; ja , det er sket af Herren og er underligt for vore Øjne! Derfor skal ogsaa H a n have Æ re n derfor, saa vi siger: Priser Herren,, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig! Saaledes vil vi ogsaa sige, naar vi nu er samlede for at indvie dette nye Kirkehus. Det er kun lille og uanseligt udvor­ tes, kun som en H y tte imod de taarnhøje Menneskeboliger her omkring, bag hvilke det næsten skjuler sig. Men dog skal dets Herlighed være langt større end disses, thi det har den H e rlig ­ hed forud for dem, at her vil Herren give Fre d . H e r skal Kristi Evangelium lyde for at kalde og drage Mennesker til at vende om fra den travle, fredløse Verden til Jesus Kristus, til at finde Freden under hans Vingers Skygge. H e r vil Gud oprette sin Freds Pagt med Mennesker i den hellige Daab, og han vil stad­ fæste dem i den ved sin hellige Nadve r. Ja , vi maa takke og prise vor Herre og G u d , fordi han har ladet sin Naade vedvare, saaledes at dette Hu s er blevet rejst. Men endnu staar der ikke lidt tilbage, inden vort Arbejde for Københavns Kirkesag har naaet sit Maal. Og for faa Uger siden har vi lidt det store T a b , at den Mand, som i de forløbne A a r har arbejdet mere end nogen anden for denne Sag, er ble­ ven kaldt bort fra os. V i takker Gud for den Naade, han gav ham til Arbejdet, og for alt godt, som derved er udrettet. Og som vi vil bede G u d , der hidtil saa vidunderligt har hjulpet, at A*