KøbenhavnsKirkesag_1903-05

32 2

Købstæderne. Det er denne overordentlig store Indvandring, der h ar gjort K irkeforholdene i København saa vanskelige, men den indeholder da ogsaa i sig en vis B erettigelse til paa ny at rette en Opfordring til K irkens Venner omkring i Landet om at komme os til H jæ lp. F o r denne Indsam ling vil det være af største Betydning, at der bliver lagt et godt Ord ind for K irkefondets store A rbejde af alle de P ræ ster og andre troende Mennesker, der forstaar, hvor nødvendigt det er, at H ovedstadens Kæmpesogne deles og det fornødne A ntal P ræ ster ansæ ttes, saa a t dens Kirkeforhold k an hjæ lpes ind i saadanne Form er, at Guds Riges Sag med K raft kan føres frem i den trav le Hovedstadsbefolkning. Og vi beder indtrængende alle K irkesagens Venner i By og paa Land om med Mund og P en at forberede Indsam lingen baade ved at imødegaa mulige Indvendinger eller M isforstaaelser og ved a t lægge Menigheden Sagen varm t paa H jerte. De indsam lede B idrag bedes indsendte provstivis til B i­ skopperne, og af disse bedes Gaverne direkte tilstillet K irke­ fondets K asserer, G rosserer Joh. V. Adolph, Stormgade 35, St., København B. København i April 1905. S k a t R ø rd am . H a r a ld W esterg a a rd . De smaa lnterimskirker. Det første Ord, som tæ ndte Ild i H jertern e for den køben­ havnske K irkesag, P asto r Joh. Møllers Tale ved det første Be- thesdamøde i A aret 1886, pegede paa m an g e sm a a , g an sk e ta rvelig e K irk eh u se som den eneste Vej til a t komme bort fra den Nødstand, hvori H ovedstaden syntes at synke uhjæ lpeligt, dybere og dybere. Det første prak tisk e A rbejde i nyeste Tid for at afhjæ lpe Københavns Kirkenød sam lede sig om samme Tanke, sm a a , b il­ lige K irk e r, som H ovedpunktet i sit P rogram , og viste dette ikke blot ved at erhverve og indrette den lille Bethlehemskirke, men ogsaa ved selve sit Navn, idet Komiteen antog N avnet: Unge P ig e rs F o ren in g fo r O pførelse a f sm a a K ir k e r i K ø b en ­ h a vn .