KøbenhavnsKirkesag_1903-05

3 0 2

ud over disse Mænds Kræ fter. Og Sandheden er, at foruden dem gaar der yderligere et temmelig sto rt Antal af de dyg­ tigste af de yngre P ræ ster og er i høj Grad anstreng t af Ger­ ningen i de „sm aa Sogne“ . E r da A rbejdet i de „sm aa S ogn e“ mere opslidende end A rbejdet i tidligere A ars store Sogne? Ja ! U tvivlsom t! Thi de „sm aa Sogne“ betyder en ny A rbejdsmaade. De stiller et dobbelt K rav til Kirken og dens P ræ ster: 1) Befolk­ ningen m aa tages enk eltv is, og P ræ sten maa have Omsorg fol­ den enkelte, T id og T ank er for den enkelte; 2) „Gaa ud og søg d em ;“ det er U ret at nøjes med aandeligt at hjæ lp der kommer; K irkens Mænd maa søge a t løse den Opgave at bringe Evangeliets H jæ lp ogsaa til dem, der ikke kommer. Og naar en P ræ st rigtig forstaar disse Krav, der i Sandhed er ta lt lige ud af Evangeliet, og naar han som en ærlig Mand og Ordets T jener vil ind rette sin Gerning derefter, vil det vise sig, at det egentlig er en M isforstaaelse at kalde disse Sogne „smaa Sogne“ , og at de i V irkeligheden er store, saa store, at G erningen let overvæ lder sin Mand, isæ r n aar en P ræ st har arbejdet i Sognet en Aarrække og er kommen i personligt For­ hold til mange. Saa faar vi da væ re beredte paa at se et Antal P ræ ster blive slidt op herinde, saaledes at de efter en A arræ kkes Forløb m aa søge bort for i mere stille Forhold at genvinde deres fulde Kraft. M en h vo rled es fa a r v i d em sa a ersta tted e? Den første Betingelse er, at H erren vil aande Liv i mange P ræ sters H je rte r, saa at der overhovedet findes det fornødne Antal levende, troende P ræ ster, og i denne Henseende har Gud velsignet vor K irke i disse Aar. Men her møder os saa det Spørgsm aal, som atter og atter har foruroliget K irkesagens V enn er: Kan det haabes, at der bliver valgt levende P ræ ster ind i de ledige P lad se r? Hvad S ikkerhed har man derfor? Som Svar herpaa skal her oplyses, hvorledes det er gaaet to af de nævnte Steder. I Hellerup havde Menighedskredsen lige fra P asto r Ivochs Ansæ ttelse ved frivillig Indsam ling tilvejebragt et betydeligt