KøbenhavnsKirkesag_1903-05

292

E fter Salm en: „Du H erre K rist“ , prædikede P asto r Joh . J ø rg en sen over Dagens Evangelium^ først med F ingersystem et (en mæ rkelig Stund, hvor der ikke hørtes en Lyd i K irken, men alles Øjne var rettede mod P ræ d ikanten s F ag ter og Mine­ spil). Um iddelbart derefter holdt P asto r Jørgensen den samme P ræ ­ diken efter T alesystem et. Det v ar et kort, k la rt og enfoldigt Ord om at kende Jesu s som F relser, „der sta ar m idt iblandt eder. “

Kirkesagen hos vore Nabofolk. Helsingfors.

S ent kom K irkesagen frem i København. Men v ar der end evangeliske F olk , der i deres S torstæder havde optaget en „K irkesag“ længe, før København kom med, v ar der andre, som kom endnu senere med. Det er de fleste S teder gaaet saa- ledes, at naar troende Mennesker begyndte at faa Øje for K irke­ nøden i deres Storbyer, og de saa hørte, hvorledes „K irkesagen“ gik frem andetsteds, blev dette dem en Opmuntring og T ilskyn ­ delse, saa de fik Mod til at gaa fra Bønner og stille Ønsker over til Handling. P aa den Maade staar den københavnske K irkesag i Taknem- meligheds Gæld baade til England og Skotland, idet de Mænd, der h ar b aaret A rbejdet frem, har h entet Mod og Belæring- sæ rlig fra K irkesagsarbejdet i Skotland og i London. P aa lignende Maade h ar vi den store Glæde, at K irkesagen h er i København h ar væ ret til Opmuntring for de troende i vore Nabolande, som sørgede over S torbyernes elendige K irk e­ forhold. Saaledes ogsaa i F inlands Hovedstad. E fter Folketæ llingen i 1900 havde Helsingfors 8 5 ,9 6 4 Indb., hvoraf 38,981 svensktalende og 46,983 finsktalende. Og denne store Befolkning udgjorde kun ét eneste Sogn! D ette Kæmpesogn, som havde tre K irker, betjentes af en Sognepræst og et Antal Kapellaner og „Komm inistre.“ Der h ar væ ret ført en Del Forhandlinger om Sognets Deling, og „K irk eraad et“ -— der svarer til vore lovbefalede „Menig-