KøbenhavnsKirkesag_1903-05

269

ti] at se, hvorledes den oplyste og dygtige Befolkning i Skot­ lands Hovedstad har forsynet sin By med Kirker. Edinburg med Havnestaden Leith opgives at have 400,000 Indbyggere og er delt i 43 Sogne med 43 Sognekirker, og dertil 15 Kirker, svarende til vore „Distriktskirker“, altsaa ialt 58 Kirker. Men ved Siden af Statskirken staar den store Frikirke, der har 85 Kirker i Edinburg og Leith. Og nu skal man ikke tro, at naar Kirkernes Antal er saa stort, beror det paa, at Kirkerne er saa meget mindre. Gennemsnitlig er de vistnok paa Størrelse som dem her i Byen. Statskirken og Frikirken er enige i Læren, og kan nærmest opfattes som to jævnsides arbejdende Folkekirker; og tilsammen har de altsaa 143 Kirker til 400,000 Indbyggere - medens København har ca. 40 Kirker til 500,000 Indbyggere. Tager vi Statskirken alene, bliver der i Edinburg 1 Kirke for hver 6900 indbyggere. Og tager vi begge de store Kirker under et, bliver det 1 Kirke for hver 2800 Indbyggere. Og vil vi se hen til Erfaringen fra lutherske Lande, behøver vi kun at se paa Københavns Kirkeforhold i Aaret 1800. Da havde København (med Frederiksberg) 10 Kirker til en Befo - ning paa 102,000 Indbyggere, altsaa en Kirke for hver indbyggere. ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ Indbyggere, bliver det 1 Kirke til 12,500 Indbyggere. De anførte Tal godtgør formentlig, at det er en Misforstaa- else, naar nogen mener, at nu har København mange Thi ikke blot vil en Sammenligning med enhver af de s ore Byer i Skotland og England vise, at København er fattig paa Kirker. Men ogsaa en Betragtning af Kirkeforholdene herhjemme forud for den Tid, da det sidste Aarhundredes voldsomme U -

vikling af Storbyer begyndte, viser, at i Forhold ti byg-gerantal har Byen endnu kun faa Kirker.

T i l B e d e d a g s - K o l l e k t e n , er endvidere modtaget 3 Kr. fra Søllinge-Hellerup Pastorat, hvilke er indsamlet i Pastoratet foruden de for dette tidligere anmeldte 5 Kr. Kollektens samlede Beløb bliver derefter Kr. 24 ,