KøbenhavnsKirkesag_1903-05

1 8 6

var en bedre Sag værdig, — paa den Kæphest om Hospitalerne ; men efter min Erfaring rører der sig dog hist og her legn paa en Strømkæntring i den almene Bevidsthed overfor Kirkesagen, og denne gaar i Retning af bedre Forstaaelse og mere Velvilje. Og hvad har saa bevirket denne Forandring? Ja, noget kan maaske hidrøre fra den øjensynlige Slaphed, der i den senere Tid er falden over Radikalismen i dens Hel­ hed. De radikale Boven-Bramsejl svulmer ikke mere saa vind­ fyldte og spændte som før, — der er mange, mange „trætte Mænd“ blandt Salonradikalerne, og der mukkes og knurres mere og mere højlydt i Socialisternes før saa kompakte Masser. Noget kan dette nok have bevirket. Men jeg mener dog, at skal vi finde den vigtigste Grund til Strømkæntringen, —ak, den er dog endnu kun begyndende! — saa er den igen at søge i det eneste, den vantro Verden bøjer sig for: Kendsgærningerne! Nemlig de Kendsgcerninger, der med de forbedrede Kirke­ forhold paa saa mange, mange Maader møder den forbavsede, jævne Københavner. Dette, at vi rundt om ved de smaa Kirker virkelig prøver paa at overkomme at være Præster for vore Distrikter; vi søger at komme i personlig Forbindelse med vore Distriktsbeboere; vi øver ikke blot Præsteembedsgerningerne overfor dem; men prøver tillige paa at øve den virkelige Sjælesørgergærning; vi forlanger, de skal komme til os, og ikke blot til et halvjuridisk Bureau: Klokkerkontoret, naar de skal have Barn i Kirke eller bestille Lysning; og vi paa vor Side søger at naa ind til dem i deres Hjem ved Husbesøg overalt., hvor vi har haft en kirke­ lig Forbindelse med dem; vi døber deres Børn under Guds­ tjenesterne paa den rigtige kirkelige Maner, som saa mange af dem kender fra Landet; vi vier demenkeltvis og afpasser vor Tale efter det Kendskab, vi gennem Samtalen før Vielsen har faaet netop til det Brudepar, og vigiver os frem for alt Tid til at tale meddem, enten de besøger os, eller vi dem. Se, ad disse Veje og ad mange andre, som jeg her ikke kan opregne, — lad mig dog lige pege paa Bladmissionen med regelmæssige Ugebesøg i Hjemmene og faste Ombærere fra vore Menighedssamfund — ad disse Veje læmpes og listes Kends­ gærningerne, de sejrrige, de uimodstaaelige, ind i de gode