KøbenhavnsKirkesag_1903-05

1 6 3

Hvor hæver de københavnske Præster deres Maanedsgage? For en Tid siden vandrede en af Københavns Præster igen­ nem Kongens Have i Følge med en Ungdomsven, en troende Mand, som i mange Aar havde haft Forretning i Sognet. Denne beklagede, at Præsten tænkte paa at søge bort, hvorpaa Præsten svarede, at han var nødt dertil; han havde endnu aldrig som københavnsk Præst haft saa meget i Løn, som han be­ høvede for at leve og opdrage sine Børn; og nu, da hans lille Formue var opspist, maatte han søge andet Steds hen. Under denne Samtale rettede Manden det Spørgsmaal til Præsten: „Hvor hæver du egentlig din Maanedsgage?“ Og da Præsten svarede, at den hævede han ingen Steder, spurgte han med største Forbavselse: „Har du da ingen Maanedsgage?“ „Nej.“ „Men hvad i al Verden lever du da af?“ Hvor mange Tusinde Mennesker er der ikke i København, der som denne troende Mand gaar omkring med en b orestilling om, at „Præsterne faar deres Løn af Staten“, og at der et eller andet Sted er en Kasse, hvor de henter deres rigelige og gode Løn! Hvor mange er der ikke, der vil falde i den største For­ bavselse, naar de hører, at dette er en fuldstændig Misforstaaelse, og at Byens Præster ikke faar en Øre a f Statskassen, men alene er henvist til de smaa Beløb, som Borgerne betaler under Navn af Præstepenge, samt af de Ofre, som erlægges ved Daab, Brudevielse, Begravelse, Kontirmation osv.! Og dog er det saaledes. Præsterne her i Byen faar aldeles intet fra Statskassen (fra­ set et Tilskud, Tietgen i sin Tid fik bevilget til Frederikskirken, og et lille Tilskud til en Kapellan i Sundby), Præsterne har aldeles intet, der ligner en fast Maanedsgage! Og det fik endda være, hvis de andre mere tilfældigt ind- gaaende Indtægter var tilstrækkelige. Men det er de ikke og har i lange Tider ikke været det. Enkelte Præster har haft rundelige Indtægter, men i lange Tider har Stillingen været saa- dan, at ikke blot residerende Kapellaner, anerkendt dygtige Mænd, men ogsaa Sognepræster maatte for en stoi Del emæie sig ved Skolearbejde, hvis de da ikke havde lidt Formue at tære paa.