KøbenhavnsKirkesag_1903-05

141

H v o rfra s k a l Pengene komm e til a t lønne de nye P ræ s t e r og b eko ste Driften a f de nye K irk e r? Af Højesteretssagfører Asmussen. Saaledes spørges i „Københavns Kirkesag“ for 17. No­ vember 1903, og der svares rned en Opfordring om forøgede Bidrag til Kirkefondet. Kirkefondets Bestyrelse har al Grund til at rejse dette Spørgsmaal. Uagtet adskillige af de nydan­ nede Menigheder har vist Offervillighed nok til, ved frivillige Bidrag fra Menighedsmedlemmerne, at kunne udrede Præste- lønningerne og Driftsomkostningerne, saa hviler dog disse Udgifter for de øvrige Menigheders Vedkommende som en tyngende Byrde paa Kirkefondet. Saavidt vides er dettes aarlige Udgifter hertil c. 100,000 Kr., og derved hæmmes i ganske overordentlig Grad Arbejdet for nye Kirker og nye Sognedelinger. Det kan være rigtigt, ja er en Selvfølge, at Bestyrelsen beslutter fremdeles at fremme dette Arbejde med al Kraft. Men Forholdene er for Tiden saadanne, at enhver ny Kirke, som opføres, og enhver ny Menighed, som dannes, paafører Kirkefondet en ny aarlig Udgift, og det oplyses i samme Nummer af Bladet, at det allerede nu ar­ bejder-med Underskud. Det er sandt, at Gud hidtil har lagt stor Velsignelse i Ar­ bejdet for Kirkesagen i København og Frederiksberg. Ikke ret mange vilde i 1890 have turdet haabe paa, at der i saa kort Tid kunde opnaas saa store Resultater. Men det kan ikke nægtes, at for menneskelige Øjne synes det nævnte Forhold meget betænkeligt, idet det maa befrygtes, at Kirke­ fondet i Fremtiden saa langt fra vil kunne magte et til­ svarende Arbejde, at dets Bestyrelse næsten maa være bange for en yderligere Tilvækst af Kirker og Menigheder, idet de deraf følgende Byrder kan blive Kirkefondet for svære. Der­ til kan føjes, at naar det øvrige Land hidtil har ydet betyde­ lige aarlige Bidrag til Københavns Kirkesag, saa kan dette være rigtigt i en Nødstid og en Overgangstid, men bør visse­ lig ikke være et regulært eller blivende Forhold. København bør selv bære sine Menighedsudgifter. Er der da ingen andre Veje, ad hvilke der kan skaffes Midler til de københavnske Præsters Lønninger?