KøbenhavnsKirkesag_1903-05

182 nemme til at komme og se, om det ikke er fuldt forsvarligt og passende, at her foretages baade Daab, Konfirmation, Altergang, Vielse og Begravelse. Endskøndt vi har mødt mange Hindringer lige fra først til sidst, og endskøndt det endelige Maal kun halvvejs er naaet, er det dog med Glæde og Tak, at vi er naaede saa vidt, som vi er, og det staar tilmed for os som en Velsig­ nelse for den vordende Menighed, at der straks møder den en stor Opgave; det er godt at have baaret Aag i sin Ung­ dom, og vi er kaldede til Arbejdere i Vingaarden, ikke til at hvile os i en Rosenhave. Saavidt om Krypten. Om Præsteboligen tilføjes, at Byg­ ningen af denne, der er et uundværligt Led af hele Bygge­ planen, er muliggjort ved Hjælp af et opnaaet Byggelaan, som Præsten forrenter, saaledes at heller ikke Præste­ boligens Opførelse nu skader eller sinker Hovedopgaven, hvorimod det selvfølgelig paa mange Maader er et stort Gode at have en særlig Præstebolig umiddelbart ved selve Kirken. I Komiteen for Opførelsen af „Esaiaskirken“, December 1903. Chr. Bojesen, G. A. Garde, Helweg Larsen, Fuldmægtig, Admiral, Overretssagfører, Østerbrogcde 17. Alexandrines Allé. Upsalagade 18. P. D. Koch, N. P. Mogensen, R. W. Winkel, Dr. m ed., Præst, Amtsvejinspektør, Upsalagade 18. Marstrandsgade 31. Østerbrogade 5, 4. Sal. Hvad k ræ v e r den k irk e lig e S ituation a t M en igheden? Af Professor, Dr. H . W e sterg a a rd . Naar man sammenligner Samfundslivet i vore Dage med de Kaar, hvorunder vore Fædre levede et Par Slægtled til­ bage i Tiden, saa kan man ikke undgaa at føle sig slaaet af den uhyre Forskel. Der er vel ikke i hele Verdenshistorien nogen Periode, hvor Livet saa hurtig og saa fuldstændig har skiftet Karakter. Det er ikke alene vor Statsforfatning, som er Udtrykket for denne Forandring, dette : at ingen Lov