KøbenhavnsKirkesag_1903-05

131 end den af Arkitekten foreslaaede, var en mislig Udvej, og vi var henviste til at bygge saaledes, at der under Kirken kunde indrettes Sakristi og Menighedshus, der især i denne Bydel er en absolut Nødvendighed, idet man ellers faktisk vilde være ude af Stand til at skaffe noget andet Sted, hvor Menigheden kunde samles udenfor selve Kirken. Just dette sidste Forhold var medvirkende til at vise os, at det vilde tage en altfor urimelig lang Tid at løse Opgaven, hvis man ikke tilvejebragte et aandeligt og materielt Centrum, hvor en Menighed kunde samles om Ordet og Sakramenterne som det rette Udgangspunkt for vor Virksomhed. Man maatte med andre Ord tilvejebringe et midlertidigt Kirkelokale, men det lød ret mistrøstigt, at det kostede 12,000 Kr. at flytte „Jernkirken“, og at et tarveligt Kirkehus af Træ vilde beløbe sig til 10 å 12,000 Kr. Rent bortset fra Spørgsmaalet om, hvorvidt man havde Ret til at bruge de indsamlede Penge til et m i d l e r t i d i g t Kirkelokale, var det da i alle Maader langt at foretrække at bygge Krypten (de Lokaler, der senere skal indrettes til Menighedssal, Sakristi m. m.) og overdække den med et fladt Tag, saaledes at man, naar det fulde Beløb er tilveje­ bragt, uden nævneværdig Afbrydelse af de regelmæssige Gudstjenester, og uden anden Fordyrelse end c. 2000 Kr. til det flade Tag, et midlertidigt Klokketaarn o. desl. kan fuldføre Byggeplanen i sin Helhed. Naar man nu udvendig fra ser paa Krypten, kan man vel undre sig over, at Kirken i et saadant Kvarter ser saa­ ledes ud, men det er jo ogsaa kun et Stadium paa Vejen, og den Stund er neppe fjern, før den Menighed, der vil samles her, med offervillig Glæde vil tage fat paa at bygge videre, indtil hele den smukke Byggeplan, vi skylder vor Arkitekt, er fuldført. Og gaar man de faa Skridt ned i Kirken, ja, saa vil man vel finde den noget lavloftet, men ellers tør vi trygt stole paa, at enhver uhildet Dommer vil indrømme, at det er et hyggeligt og stilfuldt Rum, hvor Menigheden kan faa sig et godt Hjemsted og Udgangspunkt for sit Arbejde indad- og udadtil. Derfor indbyder vi baade smaa og store, jævne og for