KøbenhavnsKirkesag_1903-05

4 Kr. aarlig i frivillige Gaver; og vel at mærke: heri er intet medtaget til større Kirkereparationer. — Disse Sogne, som i det højeste vilde præstere ca. 4400 Kr. i Skat, vil altsaa forøge det Krav, som Skatten skal dække med 20—30,000 Kr. aarlig, naar man tager Kirkernes Vedligeholdelse med i Beregning. Og saa maa man betænke, at det ikke bliver ved disse. Lammer man den frivillige Bevægelse, saa vil i allet paa de Kirker, der iligemaade falder over paa Ligningen med lige- saa store Byrder, blive mere end fordoblet. Maaske vil der blive indvendt, at ved denne Beregning er Præsternes Lønning taget med, men at dette netop ikke ei Lovens Mening. Dertil maa bemærkes, at det synes ligesaa begrundet at lade de nødvendige Lønninger til I ræsteine falde paa Kirkernes Budget, der klares ved Ligningen, som f. Eks. Lønning til Organist, Sangkor og Kirkekor. Og i Længden kan Kirkestyrelsen umuligt undgaa dette; den bliver virke­ lig nødt til at skaffe Penge til Præstelønninger lier i Kø­ benhavn, hvis den frivillige Bevægelse forstyrres; thi del er ganske unægteligt, at de ordinære kirkelige Indtægter ei aldeles utilstrækkelige til at lønne de Præster, som behøves. Kirkefondet yder for Tiden Tilskud til ikke mindre end 24 af Byens Præster. 4. Maaske vil man indvende: men hvorfor gøre al den Blæst over den ganske ubetydelige Skattebyrde? Hvad er 847 Kr. for en Befolkning paa 10,000 Mennesker? Hertil maa vi svare: det er ikke Skattens Størrelse, der gør Fo r­ træd, men det er selve dette, at der overhovedet kræves en Skat. Thi Skatten vækker Uvilje, men Frivilligheden led­ sages af Glæde. Vi bar de glædeligste Eksempler paa, hvor­ ledes Smaafolk med Glæde giver deres Gave til Kirken, ja rundelige Gave, f. Eks. 10 Øre ugentlig eller 1 Kr. maaned- lig. Men de samme er absolut misstemte overfor et hvilket- somhelst Beløb, der afkræves dem som Kirkeskat. Mange Mennesker, som gerne frivilligt giver en Gave til deres Kirke, føler sig derved knyttede til denne; men de frastødes ved at afkræves en Kirkeskat og fyldes derved med Uvilje mod Kir­ ken. Dette er en Hovedgrund for vort Ønske om, at Sogne­ folkene ved vore Kirker, som forsørges af Menigheden, skal