KøbenhavnsKirkesag_1903-05

1 0 9

havde vedkendt sig og velsignet Arbejdet i den Form, hvori det hidtil var ført frem, saa man næppe burde forlade den, og at Kirkefondet ikke havde Ret til at stoppe Arbejdet, men maatte anse sig kaldet og forpligtet til at gaa fremad som hidtil. Kas­ sereren viste, at de ældre Laan, som for Tiden afdrages med 14,500 Kr. aarlig, herved og ved Renterne tynger stærkt paa Aarsbudgettet. Fra alle Sider, ogsaa fra dem, der var imod Laan, udtaltes der den fuldeste Tilslutning til Tanken om vedblivende at gaa fremad og yderligere udvide Virksomheden; og nogle fremhævede, at Gaverne vilde komme rigeligere, naar Menigheden vidste, at man ikke vilde laane, og at Kapitalen altsaa maatte frem, naar nye Udvidelser skulde ske. Fra et Par Sider udtaltes der, at dette var et Troskrav, og at Herren vilde hjælpe os til alle disse Midler, som var nødvendige, hvis vi havde Tro til ham; og ud fra dette Syn anbefaledes begge Principper: 1) „ Arbejdet for nye K irker og nye Sognedelinger skal fremmes med al K raft, “ og 2) Virksomheden skal ikke mere søges udvidet ved Optagelse a f nye Laan. Forhandlingen endte med., at Bestyrelsen gav sin T ilslu t­ ning til disse to a f Sekretæren fremførte og a f Forretnings­ udvalget anbefalede Grundtanker. Herved vilde man selvfølgelig ikke afskære Muligheden af, at der ved Laan gøres Udvej til Opførelsen af Præsteboliger eller til at købe rentable, atter afhændelige Ejendomme, hvis Forhol­ dene gjør saadanne anvendelige i Kirkesagens Tjeneste, eller til at sikre sig Grunde, som maatte ønskes til Kirkebrug, og som giver fuld Værdi for Laanet, — kun at det maatte staa fast, at der ikke bygges nogen Kirke paa disse Grunde, før de er be­ talte. Aarshidrag. Paa Bestyrelsesmødet udtalte Kassereren, at der var Grund til at befrygte, at Aaret 1903 vilde give en samlet Driftsudgift, som var 5000 Kr. større end Driftsindtægten. — Den naturlige Maade at undgaa dette nedslaaende Resultat er, at alle K irke­ sagens Venner, der endnu ikke er stadige Bidragydere, melder