KøbenhavnsKirkesag_1903-05

Københavns Kirkesag Nr. 7. Den 17. November. 1903. H v o rfra s k a l Pengene komm e til a t lønn e de ny e P ræ s te r og b eko s te Driften a f de nye K irk e r? En forunderlig Velsignelse har fulgt Arbejdet for Op­ førelsen af nye Kirker i København, saa at der nu findes et stort Antal Sogne eller Distrikter, der er smaa nok til, at Kirkens Arbejde for Befolkningen kan gøres forsvarligt. Medens Vesterbro i 1890 kun havde een Kirke, St. Matthæus, med 55,000 Mennesker, har den nu 5 Kirker, hvoraf de fire ny har Distrikter paa 10—12,000. Medens Nørrebro i 1889 til en Befolkning paa over 100,000 kun havde 2 Kirker, St. Johannes og St. Stefans, er der siden den Tid indviet 8 nye Kirker, nemlig Andreas Kirken og 7 Kirker udenfor Søerne; og 6 af disse 8 nye Kirker har Distrikter under 10,000. — Ligesaa er der bygget nye Kir­ ker paa Frederiksberg, Østerbro og Sundby, saa at der i alt i disse Aar er indviet over en Snes nye Kirker og an­ sat dobbelt saa mange nye Præster. Men hvorfra skal Pengene komme til at lønne disse? Ikke fra Staten! De mange, der anser Præsterne for statslønnede, befinder sig i en stor Vildfarelse. Begelen er, at Præsterne i København aldeles ingen Løn modtager fra Statskassen. Heller ikke fra Kommunen! Kommunens Kasse i Køben­ havn yder overhovedet aldeles ikke noget til Præsternes Løn. Ordinært faar Præsterne i København deres Løn ad lo Hovedveje, dels som Offer og Accidenser i Anledning af Daab, Vielse, Konfirmation og Begravelse, dels igennem den lille Kirkeskat, som kaldes Præstepenge. Men disse Indtægter