KøbenhavnsKirkesag_1903-05

9 4

Skattebyrden ikke derved er forøget med en eneste Øre. Atter andre gaar med en Forestilling om, at det er Staten eller Kom­ munen, der betaler de nye Kirker, medens Sandheden ogsaa her er, at Statens og Kommunens Bidrag til de nye Kirker er forsvindende lille, og at de i de sidste Aar ikke har givet en Øre til nogen af Københavns nye Kirker. Mange gaar fremdeles med den Tanke, at det dog var allerbedst, naar Staten og Kommu­ nen vilde skaffe alle de fornødne Penge, og grunder dybt paa, hvordan man skal opnaa disse forønskede Tilstande. Men alle saadanne Anskuelser — hvad enten de findes hos Præster eller Lægfolk, hos fattige eller rige — er et Vidnesbyrd om, at man endnu ikke har forstaaet, at det er en Velsignelse for Menig­ heden at faa Lov til frivilligt at løse disse Opgaver, at Menig­ hedslivet vil styrkes og beriges, hvor dette Arbejde frivilligt tages op i Kærlighed og i Sandhed, og at det saaledes ogsaa bliver til Velsignelse for Kirken. Alle, som har Øje herfor, synes mig at burde være be­ hjælpelige med at rive Kirkefolket ud af alle de ovenfor nævnte gammeldags Vrangforestillinger, og de fleste vil sikkert være enige om, at den Dag, vi kommer saa vidt, at hele Kirkefolket i København føler sig medansvarligt overfor Kirkens Nød og føler sig aandelig forpligtet til at være med til at afhjælpe den, da staar vor Kirke velsignet og stærk. Er dette for ringe en Sag til at finde en Plads i Søndags- prædikerne? Er vi da ikke ved at komme bort fra en saadan Aandelighed, der agter det for en ringe Ting at faa Menigheden ret vendt overfor de store, kirkelige Opgaver. Der kaldes i Kir­ kerne paa Menighedens frivillige Gaver til alle de mange andre Opgaver. Mon det dog ikke var naturligt, at der ogsaa blev kaldt paa Menigheden, naar det er selve Kirken og Kirkens Gerning, der vanrøgtes, fordi den ikke har Midler? Eller mon det er for ringe en Sag for troende Præster at være med til at slaa ned alle hine taabelige Forestillinger om Statsløn til Præsterne osv. For et Par Aar siden oplyste Kirkefondets Kasserer, at Kirke­ fondet kun havde 167 faste Bidragydere. I de sidste Aar er der en Mamgde, som har lært at yde stadige Bidrag til deres -egen Kirke. Men de stadige Bidragydere til Kirkefondets Hoved­ kasse er ikke vokset synderligt i Tal. Vi tvivler ikke om, at der