KøbenhavnsKirkesag_1903-05

93 har det vist sig, at alene Frivilligheden var i Stand til at hjælpe Folkekirkerne til at magte deres Opgaver nogenlunde i de store Stæder. Og alle Vegne, hvor Frivilligheden mang­ ler, er Kirkerne i Storstæderne stedt saaledes i Vaade, at Stor- stædernes Befolkning er i Færd med at afkristnes. I mindre end en halv Menneskealder har den frivillige Be­ vægelse for Kirkesagen i København ved Guds Naade skaffet Byen en Snes nye Kirker. Der er i de samme Aar skænket flere Millioner i frivillige Gaver; baade det ene og det andet er langt ud over, hvad de mest forhaabningsfulde ventede; men endnu høres hæse Ravneskrig omkring dette Menighedsarbejde. Ved Bevægelsens Begyndelse lød det foragteligt: „Det bliver td ingen Ting; nogle Draaber i Havet!“ „Hvad skulde Frivillig­ heden kunne udrette overfor denne kolossale Opgave!“ Endnu er der Folk, der i den Grad mangler Forstaaelse for Aandens Gerning og Syn for Aandens Vidnesbyrd, at de bestandig gen­ tager de samme hæse Ravneskrig, blot sætter man nu en anden Melodi derpaa: „Det gaar aldrig i Længden.“ „Det gaar nok snart i Staa.“ „Vent blot lidt, saa skal I se, hele Bevægelsen spiller Bankerot.“ — — Men Kirkesagen gaar ikke i Staa. Den er af Gud. Den er begyndt i Tro til hans Naade, og den Fremgang, Sagen har haft, er den almægtige Herres og Frelsers Svar paa troende Bønner. Men nu stilles vi i denne Sag overfor en ny Opgave, som maa løses. Det nye, vi nu skal vinde, det er al hjælpe hele det københavnske Kirkefolk til a t forstaa Frivillighedens 1 el- signelse. I de svundne Aar har man Gang paa Gang søgt at føre dette frem for det københavnske Kirkefolk, men, vemodigt nok, endnu er det ikke lykkedes. Ikke blot er der endnu en stor Mængde, baade fattige og rige, som er ganske uklare over Stillingen. Mange gaar med en taaget Forestdhng om, at Præsterne er statslønnede, medens det normale er, at de københavnske Præster ikke faai en Øi e af Statskassen. Eller man mener, at Præsterne lønnes hoved­ sagelig ud af Skatterne fra Kommunen, og mange har virkelig- været harmfulde ved Tanken om, at Forøgelsen af Præsternes Antal vilde forøge Skattebyrden, medens Sandheden er, at