KøbenhavnsKirkesag_1903-05

92 foldighed af storslaaede Virksomheder, som alle bæres af Fri­ villigheden: Hedningemissionen, Valgmenighedsbevægelsen, Indre Mission, Søndagsskolesagen, K. F. U. M., K. F, U. K., Diakon­ issesagen, Højskolesagen og Bibelsagen. Adskillige af disse Be­ vægelser har holdt Jubilæum, men synes ingenlunde at være alderdomssvækkede; langt mere ligner de en kraftig Ungdom, som føler sig gennemstrømmet af Sundhed og Kraft og rustet til at optage nye store Opgaver. Troende Kristne er forlængst hleven opmærksomme herpaa og har ikke blot set, at Frivillighedsbevægelsen betyder en mægtig Kraftudfoldelse af Kirkens indre Liv, men har samtidig draget sig til Minde, at lige saa var det i alle de Tider, hvor Herrens Rige gjorde mægtige Fremskridt og vandt store Sejre. Frivillighed og Fremgang og Sejr for Guds Rige, de plejer at være knyttede sammen. Hvad enten vi tænker paa Aposteltidens vældige Mission eller Martyrkirkens Verdenserobring i de følgende Aarhundreder eller Reformationens herlige Tid eller paa den lille Brødremenig­ heds mærkelige Evne til at være til Velsignelse baade verdens­ historisk og kirkehistorisk, altid gentager det sig: uden Frivil­ ligheden ingen Kraftudfoldelse. „Dit Folk fremstiller sig frivil­ ligt paa din Vældes Dag.“ Hvor er der syndet i de store Kirkesamfund derved, at man har indrettet Kirkelivet paa, saa vidt muligt, at kunne undvære Frivilligheden. Mange Gange er Kirkelivet bleven saaledes indrettet, at Frivilligheden, om den fremstiller sig, slet ikke kan finde nogen Plads; ja, Kirkens Styrelse har endog stillet sig ofte, som var de helst fri for den Uro, som følger rned Frivilligheden. Med Kirkesagen er der indkommet et stort Stykke Frivillig­ hed i vor gamle danske Kirkes Liv, og det har ikke manglet paa kraftige Røster, som talte imod den. Nogle har sagt, at det var dog langt bedre, naar Staten vilde bygge de nye Kirker og bevilge Pengene til at lønne alle de nye Præster. Andre har med overlegen Visdom udfundet et nyt Dogme: det lader sig ikke gøre at sammenarbejde Menighedens Frivillighed med Kirkens fast organiserede Former; enten maa det være helt frivilligt eller ogsaa helt lovbundet. — Dogmer er gode, men Kendsgernin­ ger er bedre, og imod alle disse kloge Sætninger rejser sig den uomstødelige Kendsgerning, at i alle protestantiske Lande