KøbenhavnsKirkesag_1903-05

Københavns Kirkesag Nr. 6. Den 9„ Oktober. 1903.

Frivilligheden og Kirken.

«Dit Folk fremstiller sig frivilligt paa din Vældes Dag» (Ps. 110, 3).

Skriften taler om forskellige Dage. om Vredens Dag, Ydmy­ gelsens Dag, Sorgens Dag, om Besøgeisens Dag og Guds Væl­ des Dag. Der er Forskel paa Tider. Der er Tider, hvor Guds Folk staar daadløst og modløst, i Lunkenhed og Tvivl, hvor Guds Rige ikke vinder nye Sejre, hvor man næppe formaar at bevaie det vundne, endsige at vinde nyt Land. Naai Skriften Taler om Guds Vældes Dag, da tænkes der paa de herlige Tider, da Herren drager frem, sejrende og til Sejr, uimodstaaelig, af Naade stærk, af Sandhed mægtig. , Men altid finder man, at i saadanne Tider var Herrens Tjenere fyld t med Frivillighedens Aand; maaske var de kun en lille Skare, men de var saa fyldte med Guds Aand, at de ti em­ stillede sig frivilligt til Arbejdet, til Kampen, til Lidelsen. Ti ivillig- hedens Aand over Guds Folk og Herrens Vældes Dag — de hører sammen og følges gerne ad. Vor Frelser elsker Frivilligheden, han, som udraabte: „Jeg er den gode Hyrde, og jeg sætter mit Liv til for Faarene. Ingen tager det fra mig; men jeg sætter det til af mig selv. Jeg hai Magt til at sætte Livet til og Magt til at tage det igen. Vor Frelser ser efter Frivilligheden hos sine Tjenere, han som udslyngede det skarpe Raab imod alle de Ijeneie, dei mangler Frivillighedens Aand: Lejesvende, som flyr; Lejesvende, som ikke har Omsorg for Hjorden. Guds Aand kræver Frivilligheden. Ja, Skriften siger endog, hvor Guds Aand er, der er Frihed. Herligt har dette bekræftet sig i vort Kirkeliv i de sidste halvhundrede Aar. Midt i Kirken er der opvokset en hel Mang*