KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

2

Frihedstidens Begyndelse, talte den endnu kun 130,000 Menne­ sker, i de næste 20 Aar steg den til over 200,000, men siden 1870 er dette Antal blevet fordoblet. Det er under saadanne Forhold svært at følge med Tiden, især for optagne Mænd; den ene Dag tager den anden og synes væsentlig ligesom den, og dog — naar et Spand af Dage er gaaet, er Tiden bleven en anden. Saaledes maa det vel være gaaet de Mænd, der skulde varetage Kirkens Tarv. Medens man nemlig paa Skolevæsenets Omraade fulgte godt med, saa at Øjet rundt omkring i den nye By frydes ved en ansélig Mængde af nye og ansélige Skolebygninger, sakkede man helt bag ud med Hensyn til Kirkevæsenet. Det var egentlig kun i Halv- fjerserne, at der blev bygget Sognekirker, 4 i Tallet; der­ efter fulgte først i 1890 Helligkorskirken og senere et Par, opførte af Enkeltmænd. Men dette forslog intet i Forhold til den store Tilvækst af Befolkningen, og vi kom til de fra et kristeligt Stade gruelige Misfostre, Sogne paa 50-, 60-, 70,000 Mennesker. Samtidig med denne store Folkeformerelse traadte en aandelig Bevægelse frem i Folket. 1870 kaldes jo netop Gen- nembrudets Aar, det vil sige det Aar, da den selvbevidste For­ nægtelse af Tro og Sædelighed gennembrød alle Skranker og satte sig selv i Højsædet. Deraf fremspirede saa en Lite- ratur og en Presse, som med et vældigt Misbrug af Aands­ gaver, en falsk Oplysnings Skær og en Fordringsfuldhed, som var vel egnet til at fange Ungdommen, prædikede Kø­ dets Evangelium og udøste Spot og Haan over Kristendom og Kristenliv. Og denne Literatur blev netop den mest søgte og Dagspressen den mest læste. Følgen heraf blev, som det nu smerteligt føles paa mange Hold og særlig i den yngre Slægt, at Uaanden bredte sig saavel i Samfundets højere som i dets lavere Lag, i de sidste tilmed støttet af den socialdemo­ kratiske Bevægelse, som til samme Tid tog Fart og bemæg­ tigede sig Sindene, og som hidindtil har været baade anti- k ristelig og særlig antikirkelig. Men samtidig gik der ogsaa en aandelig Bevægelse gen­ nem Guds Menighed. Det var en Bevægelse, som ikke blot gik ud paa Inderliggørelse af Kristendommen og dens Virke-

Made with