KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

Københavns Kirkesag.

1897.

Den 14de Oktober.

Nr. 6.

To Arbejdsmaader — e t n y t Kirkelokale. Siden 1893 har „Nye Kirker“ været det Kendingsmærke, hvor­ med alt Arbejdet for Kirkesagen i København var mærket. 1 Kirkekommissionens Betænkning var Kirkerne stillet som det tørste, det man først maatte have tilvejebragt. Den samme Grundtone blev yderligere forstærket ved Regeringens Lovforslag om liere nye Kirker og ved, at et Forslag af samme Indhold indbragtes i Kommunalbestyrelsen. I den livlige Debat om Kirkesagen, som i det nævnte Aar førtes ikke blot i Piecer og Aviser, men ogsaa ved store Møder, ved Borgerrepræsentantvalgene og i Kommunalbesty­ relsen, var de nye Kirker altid Hovedpunktet. Ja Argumentationen for eller imod Kirkesagen samledes endog i dette, om der var Plads nok i de gamle Kirker, eller om der var for lidt Plads. Hvad der imidlertid havde større Betydning var, at Bevægelsen for Kirke­ sagen havde faaet saadan Kraft, at den affødte en hel Række Ind­ samlinger, saa at der virkelig, trods al Modstand og Uvilje, blev Haab om at faa et Antal nye Kirker. Der rejstes en Bevægelse paa Frederiksberg for at indsamle til nye Kirker, og den skaffede hurtig Midler til to nye Sognekirker. Paa Østerbro sluttede man sig sammen og tog sig for at hædre Sognepræsten ved i Anledning af hans Sølvbryllup at forære ham Midlerne til en ny Kirke. Blandt Landets Præster begyndte man en Indsamling, og skøndt Tidens Tryk laa tungt paa disse, teg­ nedes i kort Tid Midlerne til en ny Sognekirke. Ln Komite traadte sammen paa Nørrebro og en paa Vesterbro. Der etableredes en Toøres-Indsamling for at skænke København en Brorsonkirke. Og alt imens fortsatte Kvindernes Forening og Kirkeudvalget deres Bestræbelser for at samle Midler til Fuldførelsen af de al dem paabegyndte nye Kirker.