KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

5 4

men saaledes som det altid bruges i den hellige Skrift: de holdt fast ved det aandelige Fæ llesskab om Jesu K risti Naade, det Fæ lleseje de deri havde med alle de troende. Og netop dette, at vi varagtig fastholde, at den samm e Naade, som er given os i K risti Ord, den er ogsaa given til hele Menigheden, alle de troende, saa baade vi og de øse vort Liv og K raft af den samme Kilde, netop dette h ar en mægtig K raft til at frigøre os fra den Enkeltm ands-K ristendom og den Parti- K ristendom , der saa mangfoldig frister de troende, og til at knytte os sammen med alle de troende, saaledes at, om vi end ikke n aa til at „have ét H jæ rte og én Sjæl med dem “, at vi dog, n aar vi ret besinde os, kunne se og føle, at den samme Jesu K risti Kæ rlighed er det inderste H jæ rteslag og Sjæ lekraften i os og i dem. Dette ville vi isæ r kunne erfare, n aar vi med den første Menighed rettelig holde fast ved „B r ø d e ts B r y d e ls e '1, ved H errens Bord. T hi her tilbyder og giver vor H erre Jesus K ristus os sig selv med al den Frelse og Naade, han har vundet ved at hengive sig i Døden for os, men giver os den som en fælles Gave og til fælles Eje. V istnok gælder det ogsaa ved H erren s Bord, at hver enkelt for sig m aa modtage denne N aade: ligesom hver af os m aa æde af Brødet og drikke af Kalken med s i n Mund, saaledes maa ogsaa hver isæ r modtage og tro Ordet, som dér lyder, med s i t H jærte. Men dog kunne vi kun modtage denne Gave rettelig og faa den fulde Velsignelse deraf, naar vi modtage den i Fæ lles­ skab med Menigheden, alt som H errens Ord lyder: „det er mit Legeme, som gives fo r eder; det er den nye P ag t i mit Blod, som udgydes fo r e d e r “, saa at denne N aadens Gave skal være fælles for alle :lem, til hvem dette Ord lyder, — ikke blot den K reds, som i det Øjeblik er sam let paa. samme Sted, men alle dem, til hvem det samme Ord lyder i Nutiden, og til hvem det h a r lydt i Fortidens Dage, for a t de alle skulle have Liv tilfælles, „leve ved Jesus K ristus, ligesom han lever ved sin F a d e r.“ Og endelig skriver Lukas, at de troende holdt fast ved B ø n n e r n e , ved den H immelstige, som vor H erre Jesu s h ar rejst for sin Menighed paa Jord, for at vi ad den skulle stige op fra denne Jord med dens Strid og Nød og Synd,