KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

5 3

Formaal og Interesser, saadanne Baand, som ellers kunne knytte større eller mindre Kredse af Mennesker sammen til en Tid. Heller ikke var det de samme Meninger og Anskuelser om det, der hører til Guds Rige, saa alle talte paa samme Maade derom; langt mindre de samme Talemaader og Stikord. Saa­ danne Ting kan holde et Parti eller en Sekt sammen, men ikke en Menighed. Nej, det der holdt de mange sammen til ét, det var, som Lukas skriver, at de „endrægtig holdt fast ved Apostlenes Undervisning, Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne“, d. v. s. ved Guds Naade i Jesus Kristus, saaledes som den mødte dem i hans Menighed i Kraft af hans Befaling og Indstiftelse. Og den samme Naade møder ogsaa os den Dag i Dag i Kristi Menighed, med den samme Kraft til at forene de troende til ét. „De holdt fast ved Apostlenes Undervisning “, læste vi. Dette er den Undervisning, som Jesus havde befalet sine Apostle, og med dem sin Menighed alle Dage, at meddele dem, der vare døbte i Faderens og Sønnens og den Hellig Aands Navn, idet han sagde: „lærer dem at holde alt, hvad jeg har befalet eder“, d. e. at holde fast ved al den Naade og Frelse, som han har sat sin Menighed til Husholder over og befalet den at bruge til Menneskers Frelse. Denne Naade, som møder os i Jesu Kristi Ord, skal Menigheden „lære“ de døbte ikke blot at kende, saa de vide Besked derom, men at holde den fast med Hjærtets Tro; kun da kunne de være levende Lemmer af Menigheden. Og vi skulle holde den fast og bevare den hver i sit Hjærtes Tro; det er os ingenlunde nok, at alle de andre tro; ingen kan frelses ved en andens Tro. Men alligevel maa vi ikke tage denne Naade hver for sig som vort Særeje, uden Hensyn til de andres Tro; den, der vilde gøre dette, vilde derved stille sig udenfor Menigheden og udelukke sig fra at vokse med den. Nej, den Naade, der er given os, og det Naadens Ord, som vi tro, det samme er ogsaa givet hele Menigheden og alle de enkelte i den, og vi have og eje det kun i Samfund med de hellige, alle dem, som i Troen have modtaget den samme Naade. Dette peger Lukas paa, naar han videre skriver: „de holdt fast ved Sam­ fund et “, ikke saaledes at forstaa, som Ordet „Samfund“ nu til Dags ofte bruges, om de Mennesker, der holde sammen,