KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

381 at give vidtløftige Regler herfor indskrænker Anordningen sig til at udtale, at der i saadanne Tilfælde skal ske Anmeldelse til Sognepræsten. Hermed er Ordningen af denne Sag lagt fra Ministeriet over til Biskoppen og Sognepræsten. Og saafremt dette Forhold skal blive ordnet ensartet i de forskellige Sogne, vil Biskoppen komme til at give Regler derfor, og antagelig vil det hele lade sig ordne ganske parallelt med Sognebaandsløs- ningen, blot at det indenfor Sognet er Sognepræsten, der mod­ tager den Anmeldelse, som ellers skal ske til Provsten. Paa lignende Maade overgiver § 8 sidste Stykke til Biskoppen at approbere Regulativer for Ordningen af Forholdet mellem Distriktspræsterne. Saa kærkomment det overhovedet er at se saadant blive overdraget til biskoppelig Afgørelse, saa er dette her dobbelt betydningsfuldt. Thi da man ved, at Sjællands Biskop bestemt holder paa, at en Præst ikke bør have mere end 5000 Sognebørn, og paa, at Distrikter paa 10,000 Mennesker derfor bør geografisk deles mellem de to Præster, betyder denne Bestemmelse atter en stor Imødekommenhed overfor Ønskerne om smaa Arbejdsmarker for Præsterne. Men saadan imødekommende Velvilje møder En helt igen­ nem i alle Anordningens §§, f. Eks. hvor der træffes Bestem­ melse om de nye Kirkers Bestyrelse, om „private Foreningers“ Tilskud til Præstelønninger og til Kirkernes Drift, om Ophængning af Bøsser til Kirken for ikke at tale om den overordentlig liberale Bestemmelse, at Bortlejning af Stolestaderne ikke maa finde Sted i Distriktskirkerne. Overhovedet synes det at være en ledende Grundtanke i An­ ordningen, at Kirkestyrelsen ønsker at modtage al den Bistand til Kirkenødens Afhjælpning, som Menigheden ad Frivillighedens Vej kan yde, og at den derfor har villet give de frivillige Be­ stræbelser saa gode og tilfredsstillende Arbejdskaar som muligt. Og alle Kirkens sande Venner ville med Glæde bringe den høje Kirkestyrelse en hjertelig Tak herfor. Kirkestyrelsen har hermed lagt Ansvaret for Nødens Afhjælp­ ning over paa Menigheden. Gud give, at de kommende Aar maa rise, at Menigheden fortjener denne Tillid, og at den ikke blot har været ivrig til at rejse Krav, men at den ogsaa er fuldt rede til at bære Byrder for at løse den store Opgave: at afhjælpe hele vor Hovedstads Kirkenød.