KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

348

et lykkeligt Fremskridt og egentlig liavde fæstnet sig i den An­ skuelse, at herefter maatte dette betragtes som normalt. Her syntes alt Haab om en Bedring af de kirkelige Forhold næsten udelukket, i alt Fald for lange Tider. Der er ingen Tvivl om, at det —kirkehistorisk set —maa siges at have været en Ulykke for Kirken, at Lovgivningsmagten saaledes i Velvilje tog sig af den Kirkenød, som alene Menigheden havde Forstaaelse af, og som Menigheden burde have rejst sig for at afhjælpe. Om ogsaa der var noget nedslaaende ved i Berlin at erfare, at den storartede Kirkebevægelse havde vist sig for ringe til at magte Opgaven — saa var der dog endnu Haab om maaske at rejse en ny Bevægelse. Og ikke blot vare de Kræfter, som kunde rejse en saadan, i Virksomhed i enkelte troende Mænds Hjerter, men disse saa ogsaa klart, hvorpaa det var, at Haabet om Sagens Fuldførelse skulde bygges. Det stærkeste Indtryk heraf fik jeg i en Samtale med Dr. Dalton. Denne hørte med stor Overraskelse om den Fremgang, Kirkesagen havde haft i København. Han har besøgt København i Firserne, men vidste intet om Bevægelsen for nye Kirker. Des mere overraskende var det mig at høre ham fremsætte sine Tanker og Forhaabninger om det fremtidige Arbejde i Berlin. Gen­ nem Rejser bl. a. ogsaa i Rusland, England og Amerika havde han studeret de praktiske Kirkeforhold i de forskellige Kirkesamfund. Resultaterne udefra forenede sig for ham med de sidste Aars Erfaringer fra Berlin, og han var nu kommen til en Total­ anskuelse, der forunderligt stemte med de Principer, vi her hos os have arbejdet efter i hele Kirkebevægelsen. Og disse Tanker fremsattes med Overbevisningens Varme og en forhaabningsfuld Frimodighed, der fra den gamle „Ueberconsistorialraths“ Læber gjorde et dybt Indtryk paa mig. En Del af disse Tanker har han udtalt i en lille, nylig udkommen Piece: „Ueber evangelischen Kirchenbau mit besonderem Bezug auf Berlin“, hvis Hovedindhold her skal gengives i Uddrag. Som Karakteristik af hele Bogen kunde anføres et Ord, som udtales i Anledning af Firsernes modløse Stemning i Berlin: „For- sagthed sømmer sig ilde for en Kristen; kan han i en tung, angstfuld Tid ikke tro imod Haab, maa det tilregnes ham>som forkastelig Fejghed, der kommer af Vantro.“