KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

347

Dr. Daltons Bog om evange lisk Arbejde for Opførelsen a f Kirker. Anmeldt af J u l iu s F r iis H a n s e n . ' XTi saa i dette Blads forrige Nummer, hvorledes Bestræbelser ' for gennem Lovgivningsmagten at skaffe en moderne Stor­ stad tilstrækkelig kirkelig Betjening, uagtet Forholdene ellers vare usædvanligt gunstige, ere strandede i Dresden, og at man er endt med at slaa sig til Ro med at have nedbragt Sognene til en Størrelse af 25,000 Mennesker. Vi saa ligeledes en under de lykkeligste Varsler begyndt og med Vælde fremvoksende Bevæ­ gelse i Berlin, som, udgaaet fra troende Kredse, efterhaanden paakaldte alle de største jordiske Hjælperes Venskab og Støtte for gennem en centraliseret Generalindsamling ligesom at forære de nødvendige Kirker til alle de kirketomme Bydele i Verdens­ staden —efter et glimrende, men kort Forløb blive træt og opgive Arbejdet. Var dette sidste nedslaaende, synes mig det første en lige­ frem Ulykke for Kirken, og hvis en ond Skæbne nogensinde skulde overgaa vort Kirkesagsarbejde, ville vi dog for al Ting bede Herren om, at vort Vanheld ikke maa ligne dette først­ nævnte og saaledes foraarsages ved, at Lovgivningsmagten tager Sagen i Haand i Velvilje, men uden aandelig Forstaaelse af Kirkens Behov. Da jeg i Sommer havde Lejlighed til at blive lidt kendt med Forholdene baade i Dresden og Berlin, forekom det mig, at der begge Steder manglede meget i den Frimodighed og Fortrøstning, hvormed Kirkesagen følges herhjemme. Lige­ ledes var det paafaldende, hvor lidt denne Sag egentlig var blevet en Hjertesag blandt de troende, saaledes som her. I Berlin talte jeg med troende Mennesker, der boede ganske nær en ny Kirke, som snart skulde indvies, men vidste slet ingen Besked derom. Alligevel syntes Stillingen mig langt sørgeligere i Dresden. Thi det syntes, som om alle, baade Autoriteterne og Menigheden, havde slaaet sig til Ro med det opnaaede, betragtede dette som