KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

198

Kirke og Dr. theol., Anledning til en Artikel i Indre M issionstidende, hvori der paapeges, hvor stor Nøden, er og med B estem thed hen­ vises til, at det bliver M en igh ed en s Opgave at afhjæ lpe Nøden. Artiklen indeholder, skønt 25 Aar gammel, ^saa mange Tanker, der ere ganske friske den Dag i Dag, og stadig behøve at udtales paany, saa vi med F o rfatterens Tilladelse aftrykke den nedenfor. En Boganmeldelse. »O m P ræ ste r og K ir k e r i K ø b e n h a v n « af A I ) . København 1873, Gads Forlag, — er en lille udmæ rket velskreven Bog, som man maa ønske, vil blive læ st af rigtig mange, da den p aa en klar og kortfattet Maade indtrængende lægger den danske Menighed en Sag paa H jerte, som man nok før h ar anet Uraad med, men dog neppe før gjort sig rigtig klar i hele sin uhyre Be­ tydning. Vel h ar den indre Mission ved sine Aarsberetninger om sin V irksomhed i København allerede for flere Aar siden om talt S a g e n ; men det h ar vist sig, at det er en Sag, som det er svæ rt at skaffe Ørenlyd for. Sagen er den, at K irkebestyrelsen har for­ søm t at forøge Antallet af P ræ ster og K irker i København i F o r­ hold til H ovedstadens uhyre T ilvæ kst i Folkemængde. Følgen er bleven, at Befolkningen er bleven vant til at leve uden at have videre med P ræ st og Kirke at bestille; og K irkestyrelsen synes enten at være sm ittet af denne Sløvhed eller at være lammet og hindret af andre Grunde i at afhjæ lpe Nøden. For at man ikke skal tro, at et saad an t Nødraab er en Over­ drivelse, møder Forfatteren med Talstørrelser, som ere vægtige nok til at vække alvorlige T ank er hos alvorlige Mennesker. Hver P ræ st har i Gennemsnit over 8000 Mennesker at være P ræ st for; og dette store Tal forøges hver Dag. Det m indste Sogn h ar over 14000 Indbyggere, det største (St. Johannes) over 28000 . Man tænke sig nu 1 Kirke til et saadan t Sogn, 1 Sognepræ st med 1 eller 2 residerende Kapellaner og 1 eller 2 Kateketer, hvilke sidste ere lønnede med fra 100 Rd. om A aret og altsaa saa godt som ere udelukkede fra præ stelig Virksomhed, der da ogsaa for en stor Del vilde gøres umulig derved, at de ere lige saa uselvstændige som personelle Kapellaner og Kapellaner pro loco. Forfatteren op­ lyser endvidere, at ved hver Kirke er der hver Søndag i Gennem