KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

1 9 7

For 25 Aar siden. For alle, der elske Arbejdet for Kirkesagen, er det ofte ufatte­ ligt, hvor vanskeligt det er, ogsaa for mange kirkeligt Sindede, at se, hvor sto r den kirkelige Nød i København er, og hvor langsom t man kommei til E ikendelse af Nødvendigheden af en gennem ­ gribende Bedring af Forholdene. Desto glædeligere er det at blive opmærksom paa Alænd, som allerede længe, før vore Dages Be­ vægelse for K irkesagen tog sin Begyndelse, have set haade K irke­ nøden og Vejen til dens Afhjælpning. I 18 J 3 udkom der hos Boghandler Gad en anonym Piece under Mrk. A. D., betitlet: „Om P ræ ster og Kirker i København.“ Desværre h ar det ikke væ ret os muligt at faa Oplysning om, hvem Forfatteren til dette fortræffelige lille Skrift er. Det giver en Over­ sigt over Sognene og deres Størrelse og viser derefter ret udførligt, idet hver Del af Præ stegerningen tag es for sig, at Sognenes Stør­ relse er en H indring for Gerningens forsvarlige Udøvelse. Forf. viser, at i S tedet for Sognepræster med en Sognepræstegerning blive P ræ sterne p aa den Maade væsenligt M issionærer i en Befolk­ ning, der er halv t fremmed for Kirken og bliver det stedse mere. Og han slutter med ganske kort og bestem t at udtale, at „det er ikke Regeringen, men Menighedsmedlemmer, der have ledet, hvad der hidtil er udrettet for K irker i København, derfor er det Menig­ hederne, man m aa sæ tte sit Haab til.“ Som man ser er her udtalt de tre store G rundsandheder, der bære hele A rbejdet for K irkesagen, at Sagen er M en igh eden s, at S o gn efo rh o ld et er n ø d ven d ig t, fo r a t K irk e n s G ern in g kan h in d re B efo lk n in g en i a t fa ld e hen i F ritæ n k e r i og H edenskab, og a t d e rfo r m a a Sogn en e væ re sm a a , hvilken sidste Udtalelse faar saa meget stæ rkere Klang, som det den Gang omtaltes som noget uhørt, at et enkelt Sogn var naaet op til 28000 Mennesker. Havde der den Gang væ ret Ørenlyd i Menigheden for saadanne Røster, v ar K irkesagen den Gang bleven rejst — førend Byens T ilvækst tog saa mægtig F art, førend det ved G. Brandes frem­ kaldte F ritænkeri og Storm løb mod Kristendommen havde bredt sig over hele Byen — da var meget bleven anderledes og megen Elendighed, haade kirkelig og almindeligt borgerlig moralsk uncl- gaaet. Denne Piece gav R. Volf, nuværende Sognepræst ved Stefans