KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

1 6 2

lige kunne jo ophøje sig og netop i deres Fattigdom mene sig bedre end de Rige, eller er det af din Gudsfrygt, saa kan Gud ikke se til dig. Men sidder du her som et ringe Menneske, der synes, du er i Grunden ikke værd at være med hei, saa vil Gud se til dig, netop til dig. Men naar han ser til et Menneske, saa er det, som naai Lyset skinner paa et mørkt Sted, saa ser man alt Snavset; naar Gud ser til et Menneske i sin Hellighed, saa bliver et Menneske en stor Synder; saa falder man ned tor ham som Peter og siger: „Herre, gak ud fra mig, thi jeg er en syndig Mand.“ Og dog fornemmer man, at den Gud, der saadan skaanselløst, i sit Ord aabenbarer os vor Skam, er den Gud, der i sin Kærlighed vil frelse os fra vore Synder. Saadan vil han se til dig, der er ringe. Saadan har han i vore Dage set til sin tjenerindes, sin Menig­ heds, Ringhed. Vi synge i en af vore Salmer: „Kirken hun sad i Enkestand, Sørged for den eenbaarne", men „Herren han har besøgt sit Folk, Natten den blev til Morgen . Det erfare vi i vore Dage; ude omkring i Landet ved de store Væk­ kelser, ved det opblomstrende Arbejde for den ydre og indre Mission, for alle Guds Riges forskellige Gerninger; herinde i den store By, vi kunne vel sige, fremfor alt ved Kirkesagen, Der var ganske vist ikke ret meget af Frelsen at se, da Bebudelsen var bragt Maria; men hun vidste, at Gud havde set til sin Tjenerindes Ringhed, det var hende nok. Vil man sige, det er smaat, Resultatet, der endnu er naaet i Kirkesagen (man har jo meget at sige om de smaa Kirker, man bygger); naar vi derigennem have kendt Herrens Besøgelse, saa vide vi, han, der har begyndt, skal ogsaa nok fuldføre Værket. Maatte han gøre en Begyndelse i dig, der godt ved med dig selv, du ikke har havt ret meget med Guds Riges Ting at skatte før, maatte han se til dig gennem denne Dag, denne Gudstjeneste, saa du fornam, det var Herren, der saa til dig i din Ringhed, der bankede paa dit Hjerte, at du skulde lukke op og begynde at være med at prise Herren. Men videre. „Han, den mægtige, har gjort store Ting imod mig“, siger Maria. Frelsen er ikke det, at Gud sender os et Naadeblink, at vi blive gudelig rørte, nej, der skal ske store Ting med os. Et nyt Liv var skabt i Maria, et Liv, der