KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

105

Provsterne have dernæst en ret vittig Vending, som de selv synes at være glade over, idet de gentage den ordret i deres anden Skrivelse, om at vi have ydet Dandsebodværten Driftskapital. Man kunde fornøje sig over det vittige Paafund, naar det ikke havde den Hage, at det Faktiske atter her har faaet en aldeles misvisende Belysning. Hvis Hovedmaalet med Købet havde været Afskaffelse a f en Dandsebod, kunde der være nogen Ret i Spørgsmaalet, om man var sikker paa, at ikke en ny blev oprettet i Stedet. Men vort Hovedmaal var at faa et Kirkelokale, hvor Guds Riges Sag kunde tages op af troende Præster, og hvor Arbejdet for Menneskesjæles Frelse kunde begynde snarest muligt. Og Hensynet til den store kirkelige Nød paa Vesterbro og til, at der er Haab om, at der i en nær Fremtid bliver opført Kirker i de andre Dele af Vesterbro, lagde særligt dette Distrikt lor os. Da der nu viste sig Mulighed for paa selve Vesterbrogade at faa et særdeles brugbart Lokale, blev Spørgsmaalet, om vi mente at burde vente i 3 Aar, indtil Dandsebodværtens Lejemaal var udløbet, eller om vi lagde saa megen Vægt paa at faa Arbejdet for Guds Rige paabegyndt snarest muligt, at vi for at opnaa dette vilde køb s h a m u d . Om et saa- dant Spørgsmaal vil der altid skønnes forskelligt efter den Vægt, man lægger paa Arbejdet for Menneskesjæles Frelse. Men naar Provsterne skriver, at det er uret at anvende Menighedens Gaver dertil, kan jeg dog ikke undlade at udtale, at jeg har mange tro­ ende Menneskers Ord for, at de af Hjertet glædede sig over, hvad vi i saa Henseende havde gjort, og at de vare rede med Gaver, hvis vi kunde gøre et lignende Coup et andet Sted i Byen. løvrigt skal jeg blot tilføje, at man ikke kan flytte en Dandse­ bod. Der hører Bevilling til at oprette en saadan. Og jeg tillader mig at betvivle, at Provsterne ved noget om, hvorvidt Øvrigheden maatte være villig til at give Bevilling til Oprettelse af en ny Dandsebod. Der synes saaledes at have svævet en meget u h e ld ig Stjerne over det hele Forfatterskab. Og naar jeg nu har peget paa nogle meget iøjnefaldende U h e ld , som deri er overgaaet de to Provster, maa jeg desværre tilføje, at det ikke er de eneste, men at der endnu yderligere findes et Antal lignende om end mindre grave­ rende. Eksempelvis skal jeg pege paa et Par. Provsterne udvikle, at det er en forkastelig Opfattelse, at der først ved en missionerende Virksomhed maa skabes en Menighed, og da er Tiden til at bygge en Sognekirke. Og de sige saa: „Vi have for os Erfaringen fra de Kirker, som ere byggede her iblandt os, vi nævne eksempelvis Johannes, Stefans, Jakobs og Matthæus Kirken. De Mænd, der satte sig i Spidsen for disse Kirkers Op­ førelse, mente ikke, at der først skulde tilvejebringes en Menighed, men de mente, at Menigheden var der, og for den blev der bygget