KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

104

i Udlandet. Man vidste derfor aldeles ikke, om man skolde tænke sig Lokalet anvendt som en Distriktskirke, eller om det muligt skulde tilstræbes, at der blev udskilt et nyt Sogn, der midlertidigt benyttede Salen som Sognekirke, hvad de fleste Udvalgsmedlem­ mer vare mest stemte for. Hvis dette opnaaedes, vilde Driftsud­ gifterne for Kirkefondet blive særdeles ringe. Men selv om Huset skulde benyttes som Distriktskirke, var det alligevel umuligt at angive noget bestemt om den fremtidige Aarsudgift til Driften. Thi dels maatte man have det afgjort, om i saa Fald Offer og Acci- dentser fra Distriktet skulde tilfalde Distriktspræsterne, saaledes som det i sin Tid skete ved Bedesalen paa Chr. Winthersvej, og som det nu ved Provst Levinsens Velvilje er foreslaaet for Geth- semanekirken. Men selv om heller ikke dette lykkedes, var det alligevel ganske uvist, hvorledes man skulde calculere Driftsud­ giften. Thi alle vore Erfaringer vise, at den økonomiske Byrde ved Driften af Distriktskirkerne falder overordentlig forskellig; saa­ ledes har Kirkefondet for Nazarethkirkens Vedkommende i de sidste Aar aldeles ingen Udgift havt til Driften, da Menigheden selv har bekostet den. Ganske vist stod der paa vort Budgetforslag for 1898 angivet en Sum til Driften af Valkyrien. Men detle er sket, fordi Budgettet m a a tte indeholde noget derom, og saa er der an­ givet, hvad vi antog Udgiften under uheldigste Kaar vilde andrage for det første Aar. Men det Provsterne ønskede, var jo en Op­ givelse af den fremtidige aarlige Udgift — og herom kunde intet bestemt opgives. Saa er der hertil endnu at bemærke, at man i Kirkesagen gentagne Gange har gjort den glædelige Erfaring, at naar man ved Ansættelsen af et Par dygtige Præster havde for­ øget sit Udgiftsbudget, saa voksede Indtægtsbudgettet tilsvarende ved disses Virksomhed. Og glædeligt nok kunne vi tilføje, at Ar­ bejdet for at forberede Købet af Valkyrien foruden at skaffe os Laanet ogsaa har indbragt Kirkefondet Gaver til Beløb af flere Tusinde Kroner. Vore Overvejelser i dette Punkt samlede sig da i følgende: at der følger Driftsudgifter, naar man ansætter Præster ved et nyt Kirkelokale, var selvfølgeligt og behøvede ikke særskilt at frem­ hæves. Hvor store de vilde blive ved det nye Lokale, var det endnu umuligt at sige noget bestemt om. Men ligesom Afholdel­ sen af saadanne Udgifter i Statuterne ere særligt fremhævede som en af Fondets Hovedvirksomheder, og ligesom dette ogsaa var stærkt fremhævet i den offentlige Rundskrivelse til Præsterne kort før Store Bededag 1897, saaledes mente vi, at det store Flertal af Bestyrelsens Medlemmer var i fuldeste Forstaaelse med os om Ønskeligheden af at gaa til saadanne Udgifter, naar blot det for­ nødne Lokale kunde skaffes, hvilket som ovenfor sagt fuldstændig bekræftede sig paa Bestyrelsens Møde i Oktober.

Made with