KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

1 0 0

samtidig med, at deres Votering blev æsket. Med andre Ord: vi vare enige om, at selv om vi havde haft alle Bestyrelsesmedlem­ merne samlede i flere Timer herom, vilde Sagen dog ikke i denne Henseende blive mere oplyst end som den nu forelaa. Og med Hensyn til Principspørgsmaalet antog vi, at Medlemmerne aldeles gennemgaaende vare fuldt enige med os, saa at det syntes os klart, at en mundtlig Forhandling heller ikke i denne Henseende vilde faa nogensomhelst praktisk Betydning. Afgørelsen kunde nu heller ikke udsættes til det ordinære Bestyrelsesmøde i Oktober, fordi Sælgeren forlangte Besked til den 1. Oktober. Endskønt vi da nok saa, at formelle Hensyn kunde gøre en mundtlig Forhand­ ling ønskelig, og at Undladelsen deraf kunde benyttes af Mod­ standere til at forsøge at kaste Skygge paa Sagen, mente vi derfor ikke at burde paalægge Bestyrelsens Medlemmer den Besvær at rejse hid saa kort før det ordinære Aarsmøde, tilmed paa en Tid, da alle Præsterne havde Konfirmationen nær forestaaende. Og at sammenkalde Bestyrelsen saaledes, at vi paa Forhaand ventede at kun de indenbys Medlemmer kunde give Møde, — som Prov­ sterne skrive om — kunde ikke falde os i n d . Saa lod vi Sagen gaa til skriftlig Afstemning, og af Bestyrelsens 39 Med­ lemmer stemte 36 for Købet. Og at vi havde haft Ret i vor Opfattelse af, at Medlemmerne i Principspørgsmaalet vare enige med os, blev til Overflod bekræftet ved den mundtlige Forhandling paa Mødet i Oktober. Thi der blev Sagen indgaaende drøftet, efterat Provsternes udførlige Vota vare oplæste. Men medens mange Røster — deriblandt det Medlem, som havde stemt imod Købet — med stor Varme erklaeiede sin fulde Tilslutning til det ved Købet fulgte Princip, var der ik k e e n e n e s te , som talte til Fordel for det af Provsterne forfægtede Syn paa Arbejdet. Atter maa vi da sige, at Provsterne have været saa u h e ld ig e paa Grund af forskellige Misforstaaelser at have kastet et Skin over det Passerede, som ikke svarer til Virkeligheden. Men e n d n u la n g t u h e ld ig e r e have de dog været i deres Omtale af, hvad del nye Kirkelokale vil koste Kirkefondet. Herom siges i den første Artikel: „Efter vor Opfattelse stemmer den projekterede, aarlige Udgift „paa 3800 Kr. ingenlunde med de virkelige Forhold. Naar der „foruden disse 3800 Kr. aarlig skal afdrages 3000 Kr.; naar der „skal udredes Løn til to Præster, hvilken vel ikke kan sættes