KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

98 der blandt Medlemmerne fandtes et Antal Mænd, „der ikke vidstes at have noget særligt Kendskab til de københavnske Kirkeforhold“, synes ikke særligt passende. Man plejer dog ikke, naar man ind­ bydes til at tage Sæde i en Komite, at erklære de andre Medlemmer for udygtige til at sidde deri. Men det vidner igen om, hvor lidet Provsterne til Dato have forstaaet Situationen. De have sikkert endnu ikke opdaget, at en stor Del af Gaverne til Kirkesagen kommer fra Landet; Bededagskollektens Resultater kunde dog have oplyst dem derom! Af Kirkeudvalget var der indsamlet ea. i /4 Million Kr.; men Provsterne ved ikke, at en meget stor Del heraf kom fra Menigheden paa Landet. Vidste de dette, vidste de noget om, hvorledes ogsaa fattige Mennesker og fattige Menigheder paa Landet have ofret til Kirkesagen, vilde de aldrig oftere tale saaledes om, at Kirkefondet har en Del af sine Bestyrelsesmed­ lemmer siddende rundt om paa Landet. Almindelig Takt ligesaa'vel som rent praktiske Hensyn til Sagens Tarv vilde da tvinge dem til at indrømme, at det var haade ret og hilligt, at den levende Menighed paa Landet, der vilde støtte Sagen saaledes, fik nogle af sine Mænd ind i Bestyrelsen. Det næste Punkt, jeg skal tillade mig at fremdrage, er Prov­ sternes Omtale af, at Købet af „Valkyrien“ blev forelagt til skriftlig Votering. Herom skrives: „Vi kunne ikke andet end anse en skriftlig Afstemning for „meget uheldig Da en stor Del af Bestyrelsens Medlemmer ifølge ’’Sagens Natur ikke kunne have noget Kendskab til københavnske ",Forhold, ere de næsten nødsagede til at følge Forretningsud­ v a lg e ts Indstilling, medens det dog var muligt, at de vilde kunne ”have faaet et ganske andet Syn paa Sagen, dersom der var gaaet „en mundtlig Forhandling forud, under hvilken en Ira Ud\algets "afvigende Opfattelse havde kunnet komme til Orde. En saadan „Forhandling var imidlertid udelukket.“ Og i den anden Artikel skrives endvidere: „Af Bestyrelsens 39 Medlemmer boede 25 i København eller „dens nærmeste Omegn, saa at det ikke vilde have været vanske­ l i g t at sikre sig disses Nærværelse. Herved kunde en gyldig Be­ slu tn in g have været tilvejebragt, da Statutterne kun fordre, at "over Halvdelen af Medlemmerne afgiver deres Stemme. Og der­ n æ s t kunde Sagen jo meget vel have været forelagt Bestyrelsen, "imedens den endnu befandt sig paa de foreløbige Forhandlingers "Stadium. Man havde altsaa ikke haft nødig at vente til det "yderste Øjeblik og gribe til skriftlig Votering.“