KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

96 „for at kunne fælde en sund Dom om det Spor, hvori Sagen burde „føres ind. Naar vi ikke desto mindre indtraadte i Bestyrelsen, „var Grunden denne, at vi mente at have Aarsag til at haabe, at „Statuterne vilde blive fortolkede saaledes, at vi med god Sam vittig- „hed kunde gaa med dertil“. I disse Linier er der mindst 3 Fejltagelser, der tilsammen bevirke, at Læseren faar følgende Indtryk af det Passerede: Da Kirkefondet blev stiftet (14. Oktober 96), kunde og burde dets Statuter have været fremlagte til Drøftelse og Vedtagelse; men dette blev undladt, og idet Drøftelsen blev afskaaret, trumfede man en ensidig Opfattelse igennem, og støttede dernæst denne ved et meget vilkaarligt Valg af Bestyrelsesmedlemmer, hvor det især var meningsløst at medtage en Del ukendte Mænd helt ovre fra Jylland; men Provsterne nærede dog et Haab om, at den hele Sag kunde bringes over i et sundere og mindre ensidigt Spor; men nu er dette lyse Haab glippet. — Provsternes Ord lægge en saadan Opfattelse overmaade nær; men den er aldeles misvisende og usand. M is fo r s ta a e ls e n kommer først af, at de tvende Provster endnu til Dato ikke synes at have opdaget, at der gennem en Aarrække har været arbejdet med Kraft af Kirkeudvalget, eller i alt Fald, at de ikke kunne se, at dette har udrettet noget. Ikke blot Biskoppen, men ogsaa Ministeriet kunde se dette — kun ikke Provsterne. Da derfor Kirkeudvalget henvendte sig til Biskoppen og Ministeriet for at faa disses Medvirkning til at føre Arbejdet ind i bredere Baner og større Former, var Ministeriet villigt til at optage en saadan Forhandling og til at give den endelige Aftale sin Approba­ tion, hvornæst Udvalget overgav hele sin Virksomhed og alle sine Aktiver til det saaledes ved ministeriel Approbation af 10. Oktober 96 funderede Kirkefond. Ministeriet k u n d e ikke approbere en In­ stitution, hvis Grundsætninger ikke vare bestemte. Og Udvalget k u n d e ikke overgive sig og alt sit til en Afløser, hvis Grundregler først senere skulde fastsættes. Saa blev Kirkefondets Grundregler, efter Aftale mellem Biskoppen og Udvalget fastslaaet af Ministeriet. Og derefter blev en Kreds af Mænd indbudt til at tage Del i Arbejdet paa det saaledes givne Grundlag. — Heraf fulgte, at Kirkefondets Arbejde blev en Fortsættelse af Udvalgets; og naar Provsterne opfattede Sagen anderledes, beroede ogsaa dette alene paa en M i s ­ f o r stciaelse. Vi aftrykke her Statuternes første 3 Paragrafer: