KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

87 Ord: »Goddag Professor W., jeg er vred paa Dem; De skriver saadanne kærlige Breve til mig, men De kommer aldrig op til mig.« Heller end gerne kom man op til ham; thi man kunde altid være sikker paa, at man ikke gik forgæves. Man skulde dog helst have god Tid, naar man talte med ham; det kunde vare længe, inden han naaede frem til det, han vilde sige; men naar det saa endelig kom, fik man noget med hjem, som det var værd at eie. Han sad inde med en kolossal Læsning, haade fra den klassiske Oldtid, af hvis Litteratur han kunde lange Stykker udenad, og fra den nyere Tid. Der var ingen, der som han i den mo­ derne Filosofis Værker kunde aflæse ufrivillige Vidnesbyrd om Kristendommens Sandhed. F o g var distrait. Der løb mange Anekdoter omkring i den Anledning. Nogle af disse Anekdoter er sikkert arvede fra andre Mænd, der har haft den samme Egenskab, andre er sande. Men adskillige af disse Smaatræk afgiver ejen­ dommelige Vidnesbyrd om ham. Jeg skal blot omtale et enkelt, som jeg har oplevet. Det var et stort Selskab hos afdøde Højesteretsadvokat L i e b e . Der var mange forskel­ lige Slags Mennesker, Forfattere, Videnskabsmænd o. s. v. F o g havde lige haft en varm Debat med Borgmester H. N. H a n s e n , der selv ligesom ogsaa L i e b e var en alvorlig Kristen — 0111 Billedstøtterne i de københavnske Parker. Saa var der paa en Gang noget, han var kommet i Tan­ ker om, og han sagde saa til Værten: »Har De ikke en Bibel?« Øjeblikkelig blev hans Ønske efterkommet, og nu satte F o g sig ganske stille ned under Lysekronen og gav sig til at læse i Bibelen; han havde tilsyneladende ganske glemt sine Omgivelser. Hvem kunde ikke beundre en saadan Distraktion? Han var ikke, hvad man vilde kalde en produktiv Natur. Med sit rige Aandsindhold kunde han have gjort store Indskud i den danske Litteratur. Greb han imidlertid