KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

KIRKESAGEN OG SJÆLLANDS BISKOPPER. Af HARALD WESTERGAARD . F r a sin første Begyndelse har Kirkesagen haft stor Støtte hos Sjællands Biskopper. Naar der i Kirkefondets Statuter fastslaas en nær Forbindelse med Sjællands Bispe­ stol, idet Biskoppen er født Formand, saa ha r dette altsaa en ganske naturlig Forklaring. Saa forskellige de fire Bi­ skopper har været, der har virket i de forløbne 25 Aarr hver med sin ejendommelige Personlighed, dette ha r de alle haft fælles, at de har omfattet Københavns Kirkesag med varm Kærlighed. Som den første i Bækken staar Biskop B r u u n J u u l F o g (født 1819, Sjællands Biskop fra 1884 til 1895, død 1896). Fog var en gammel Mand, da Lægmandsudvalget begyndte sit Arbejde, og man kunde have tænkt sig, at meget af, hvad vi ønskede og drømte, maatte staa som noget frem­ med og uforstaaeligt for ham. Men delte var ikke Til­ fældet. Fra første Færd kom han os i Møde med en for- staaende Kærlighed, der slog Bro, selv hvor Forskellen mellem den gamle og den ny Tid ganske naturlig maatte gøre sig gældende. Han fulgte vore Foretagender med Iver og Interesse; det var ham en Glæde paa sine lange Spadsereture at se de Kirker, der var under Opførelse, som Nazaretkirken og Gethsemanekirken; med sin sæd­ vanlige Grundighed skulde han have Besked om alt. Og det var ikke blot det ydre, der interesserede h am : den nye Kurs med de billige midlertidige Kirkehuse; han for­ stod først og fremmest, at det var en aandelig Bevægelse, der laa Lægmandsudvalget paa Sinde. Hans mægtige Prædiken ved Helligkorskirkens Indvielse, der med hans hjertelige Tilslutning blev uddelt i Særtryk ved et af Læg­ mandsudvalgets offentlige Møder, var som en Indledning, hvorved Tonen blev slaaet an for hele vort Arbejde. Det var F o g , der skaffede den friere Adgang til Benyttelsen af