KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

26 F r i i s H a n s e n satte hele sin mægtige Arbejdskraft ind. Han foretog Rejser til alle Landsdele og vandt Kirkesagen de varmeste Venner i de levende Menighedskredse. Han opsøgte de ungenidkærePræster, der var bedst skikket til _______ Pionerarbejdet herinde, r n u x i i H i å u

og overtalte dem til at komme. Han blev deres faste Støtte og Vejleder under alle Vanskelighe­ der i Gerningen. Han fandt Grunde til nye Kir­ ker, hvor det var vanske­ ligst, og med sin store Organisationsevne udka­ stede han praktiske Pla­ ner for en gennemført Sognedeling af hele By­ dele. Dermed staar vi ved

en anden Kamp, der for­ tjener særlig Omtale: »Kampen fo r de smaa Sogne«. Lige fra Kirke­ sagens Fødsel var »smaa Feltraabet. A. S c h a ck s »Smaa eller store Sogne i København« (Udvalgets Smaaskrifter VIII) havde allerede i 1894 paavist dette Kravs folkekirkelige Nødvendighed, støttet ved Autoriteter som T h . C h a l m e r , A. V i n e t , C l a u s H a r m s , B u c h s e l , G u s t a v J e n s e n o . il. Efterhaanden var man blandt Kirkesagens Venner standset ved Kravet: Sogne paa højst 10,000 Mennesker med to Præster, men ogsaa dette vedblev man fra konservativ Side at anse for ganske overdrevet, og ved selve Kirkefondets Stiftelse turde Biskop R ø r d am ikke sætte Maalet saa højt. Det var F r iis H a n s e n s glimrende Taktik, der afgjorde Sagen i Praksis. A p o stelk irk en s G rund. Ind g an g en i Saxogade (Nr. 13) er n ed erst p aa B illedet. Til h ø jre den sm u k k e »Klo­ stergang« (afb ild et p aa Om slaget), som fø rer lige in d i K irken. Ø v erst til v en stre M enighedslokaler. Sogne