KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

25 som maatte føres for at aabne de lukkede Døre, skabe nye Arbejdsvilkaar og vinde frem i den store Befolkning, hvor saa meget var tabt. Yi nævner først Kampen fo r Sagen selv, for at bringe dens Grundtanker til Forstaaelse, for at faa Lov at handle efter dem. I et folkekirkeligt Samfund vil der jo i Reglen ikke rejses Indsigelse imod, at Kirken overhovedet er og arbejder, som man er vant til det. Men såasnart et højere Maal sættes og et kraftigere Arbejde optages, forarges Ver­ den: Sværmeri — Methodisme — indremissionsk Fana­ tisme o. m. a. Har vi ikke mere end Kirker nok i For­ vejen? De Kirker, som vi har, er jo ikke engang fulde. At bygge Kirker er at byde de fattige Stene for Brød. Med disse og mange andre skiftende Grunde søgte man fra Verdens Side at spærre Vejen for Fremskridtet. Og i kirkelige Kredse var det under den lange Tilbage­ gangs Tryk mest almindeligt at ryste forsagt paa Hove­ det: Utopier! Uopnaaeligt! Ved at arbejde stilfærdigt for en Kirke ad Gangen var der vel Mulighed for at naa lidt fremad, men de højtspændte Krav vilde kun ødelægge alt. Her maatte tales for de nye Tanker i Tide og Utide. I Kirkefondets første Vinter holdt H. U s s in g en Række Fore­ læsninger paa Universitetet: »Kirkens Arbejde i store Byer« (Gads Forlag 1897). Ved Kirkefondets Blad: »Københavns Kirkesag «, redigeret af Sekretæren, ved Piecer, Blad­ artikler og Flyveblade, ved offentlige og private Møder (Dagligstuemøder o. a.) kæmpedes der og vandtes der stadig nye Venner. Men i Forstaaelsen af, at det afgørende Be­ vis vilde bestaa ikke i Ord, men i Kendsgerninger, lagde man samtidig al Kraft ind paa at fremme det allerede paa­ begyndte Distriktsarbejde, faa nye Virksomheder aabnet og — heri ser man Fremskridtet fra Udvalgets Tid — P laner lagt for en systematisk Løsning af Opgaven ud over Staden.