KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

173 kunde det knuge Sjælen: »Hvordan naa til disse Tusinder med Kristi Evangelium!« De boede i vort Distrikt, men Regulativet! De behøvede jo aldrig at henvende sig til den lille tarvelige Kirkes Præster. Ja vi besøgte dem, gik fra Kælder til Kvist og »præsenterede« os; men hvor ofte lød Svaret: »Vi hører til Sognets store Kirke«. Ingen Fød­ sel, intet Dødsfald, ingen Begæring om Ægteskabstillys-

Den gam le G ethsem an ekirk e (»Stalden«). ning, ingen Daab eller Fremstilling skulde meldes til Præ­ sterne ved »Jernkirken«. Alle de Traade, som binder Sognefolk til Kirken og dens Tjenere, fandtes i vort Distrikt, men »Regulativet« hindrede os i at bruge dem. Hvor søgte vi at gøre det godt og » højtideligt « for dem, der kom frivilligt. Sang og Orgelspil ved alle Daab, alle Vielser og Børne- begravelser i Kirken. Hvor ønskede vi at faa Lejlighed til at trykke Arbejdsmandens eller hans Hustrus Haand og give ham en god Plads i Sofaen hjemme, for at de