KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

5 forud udtaler Grundtanker i den senere Kirkesags- Bevægelse. Sikkert virkede da ogsaa F r i m o d t s ansporende Forbillede til, at man i to andre Bydele fik Arbejdet i Gang for at afhjælpe den værste Kirkenød. Men med F r i m o d t s Død (1879) standsede den lovende Begyndelse. I Indre Mission blev hans Virksomhed ført videre af S t e i n ; men efter at de to andre Komiteer havde fuldført St. Pauls Kirken (1877) og St. Matthæus Kirken (1880), syntes Kirkearbejdet at skulle gaa helt i Staa. Blot at rejse en enkelt Kirke syntes saa uoverkommeligt. Det store Kirke-Ideal med sit Krav og sine Forjættelser var endnu ikke kommet frem, og Menigheden var ikke vaagnet til at forstaa sit Ansvar. Firsernes ydmygende Erfaringer maatte til for at frem­ bringe den Gæring, hvoraf det nye skulde fødes. Stærke Vejr rejste sig og førte den nye Slægt bort fra Kirke og Kristendom: den frie Tanke og det »moderne Gen­ nembrud« i Litteraturen, Positivismen og Materialismen i de højere Kredse og Socialdemokratiets stærke Vækst blandt Arbejderne, præget som det var af tysk Fornæg­ telse og Kirkefjendskab. Men naar man ud derfra tænker sig de aandelige Forhold dengang, som om Brandesianis- men og Socialdemokratiet havde fejet al Kristendom over Ende og atter bragt Kirken ned i Mørke og Afmagt, saa er ogsaa dette uhistorisk. Vistnok var der en stor Del officiel Kristendom og overleveret Moral, der ikke havde dyb Bod, og som fejedes over Ende. Kristendommen trængtes væsentlig ud af det offentlige Liv, og Pressen blev i en sørgelig Grad gudløs. Men den senere Historie har tydelig nok vist, hvor overfladisk Pral det alligevel var, naar det moderne Gennembruds Mænd triumferede, som om de havde vundet en fuldstændig Sejr. I Virke­ ligheden blev den kristelige Livsbevægelse, der forud var i Gang i den danske Menighed, ingenlunde tilintet- gjort i Kampen, men øgede tværtimod — overset og under